Aktivitet
Søanemonefanger
Søanemonefanger
Formålet er, at eleverne møder hinanden gennem leg og bevægelse.
- Mellem to linjer placeres nogle ”søanemoner” (elever) spredt ud over banen. Søanemonerne står på hver sin markering af deres plads med fx tæppefliser.
- Søanemonerne kan tage et skridt ud med den ene fod og derfra række så langt de kan – det er deres tentakler, der kan bevæge sig i vandet.
- Forbi dem ”svømmer” alle de andre ”fisk” – altså de andre elever, som skal løbe fra linje til linje uden at blive ramt af søanemonernes tentakler, som er giftige for fiskene.
- Hvis en af fiskene bliver ramt af en søanemone, bliver de til en forlængelse af søanemonens tentakler ved at holde søanemonen i hånden, og kan nu hjælpe søanemonen med at nå længere ud.
- Legen fortsætter indtil alle fiskene er ramt af søanemoner eller deres forlængede tentakler.
Materialer
- Kegler, hulahopringe eller tæppefliser til markering af plads