Forside/Aktivitetsdatabase/Tatoo (Kaosboldspilslektion)

Aktivitet

Tatoo (Kaosboldspilslektion)

Aktivitetsinformation

Klassetrin

4. – 5.6. – 7.

Øvrig skoletid

SFO

Idrætsfaget

Boldbasis og boldspil

Tid

10 – 20 min.20 – 30 min.30+ min.

Gem aktiviteten til
senere
Print aktiviteten

Tatoo (kaosboldspilslektion)

Formålet er, at eleverne øver kaste-/gribe- og dribleteknik. Derudover *split vision og sammenspil.

* Spilt vision handler om evnen til – via de ydre og indre sanser, specielt synet – i dynamiske situationer at kunne håndtere overblikket fx i boldspil eller i trafikken. I boldspil lynhurtigt at kunne analysere og vurdere boldens, med- og modspillernes placering og ageren på banen. Beslutte sig og handle meningsfuldt ud fra de muligheder, som helheden giver.

Lektionen er sammensat i tre dele, hvor der først er nogle individuelle små øvelser. Derefter skal de lave øvelser sammen under temaet medspil og til sidst er fokus på småspil gennem en afleveringsøvelse.

Småøvelser

  1. Hver elev har én bold.
  2. Kast bolden op i luften, og grib den så tidligt som muligt, når den er på vej nedad.
  3. Kast bolden op i luften, og grib den så sent som muligt, lige før den rammer gulvet.
  4. Dribl med bolden frem til et punkt … til et nyt punkt osv. Prøv både med højre og venstre hånd.

Medspil

  1. Eleverne er sammen parvis om én bold.
  2. Aflevér bolden til hinanden med lidt bue på. Grib den så højt som muligt.
  3. Aflevér bolden til hinanden – den gode aflevering i brysthøjde.
  4. Afstand til hinanden ca. 10-12 meter. Elev A dribler rundt om elev B og tilbage til sin udgangsposition.
  5. Derefter afleveres til B. Elev B dribler rundt om elev A …. osv.

Småspil – tatoo

  1. Hver elev har én bold. 4 kegler afgrænser en firkantet bane på ca. 10×10 m. Eleverne fordeler sig, så de er omtrent lige mange bag hver kegle. 
  2. De 2 rækker overfor hinanden A og B samt C og D har direkte fællesskab i øvelsen.
  3. Fra alle rækker dribles – igennem spilcentrum af firkanten – til bagved i den modsatte række A og B samt C og D. Variér tempoet og vær opmærksom for at undgå sammenstød.
  4. Den forreste elev i række A og D har en bold. Alle andre bolde lægges væk. Elev A og B starter med løb fremad. Samtidig afleverer A bolden til B, inden de krydser hinanden på midten af banen. Det samme gør D og C.
  5. Når man har afleveret bolden, løber man bagerst i modsatte række. Når man har modtaget bolden, spiller man bolden til den næste i rækken, som kommer imod en osv. Tempoet sættes op.
  6. A og B står med hver sin bold. Ingen andre elever har bolde. Når man har bolden, skal man altid spille bolden til den forreste i rækken til højre og løbe bag i rækken til venstre.Fx
    • Elev A afleverer bolden til række D og løber selv til række C.
    • Elev B afleverer bolden til række C og løber selv til række D.
    • Række C afleverer til række A og løber til række B.
    • Række D afleverer til række B og løber til række A.

OBS: Det er en afleveringsøvelse – ikke en skudøvelse! Sørg for bevægelse fremad, før man modtager bolden. Opmærksomhed på hinanden. Præcise afleveringer i toppen af brystet. Undgå sammenstød.

Materialer

  • Skum- eller almindelige håndbolde
  • Forskellige drible-venlige bolde – Fx håndbold, fodbold eller volleyball

Denne aktivitet er en del af materialet Medspil. Bestil det samlede materiale her

Søgning