Dansk Skoleidræt i vælten på Idrætsmødet

På et rekordstort Idrætsmøde 2023 er der alle muligheder for at komme 360 grader rundt om idrætssektoren. Herunder også få skoleperspektivet, da Dansk Skoleidræt er en af de organisationer, der har allerflest oplæg

1100 deltagere repræsenterende organisationer, kommuner, myndigheder og ikke mindst nysgerrige borgere. Konferencen på Idrætsmødet 2023 i Aalborg er blevet lidt af et tilløbsstykke, og en mulighed for at høre om stort og småt fra idrætssektorens mange aktører. Oplæg, workshops, debatter og talks går hånd i hånd med muligheden for selv at være aktiv udenfor via en række sjove aktiviteter i Kildeparken.

Som en vigtig del af programmet er idræt og bevægelse i skolen, som især Dansk Skoleidræt er bannerfører for på Idrætsmødet. Organisationen har 10 oplæg og debatter på paletten over de tre dage i Aalborg, og på konferencens førstedag gjaldt det bl.a. generalsekretær Bjørn Friis Neerfeldts oplæg med titlen ”Rammerne for det gode børneliv”. Generalsekretæren tog tilhørerne med på en rejse gennem de sidste 70 år med den danske folkeskole, og kunne i den forbindelse glæde sig over, at idræt og bevægelse i skolen er kommet til at fylde mere, hvilket er vigtigt ikke mindst for de 20 % af landets børn og unge, som ikke finder ned i foreningerne. Men samtidig tog generalsekretæren også den provokerende hat på med en melding om, at der stadig er lige så meget ”røv-til-bænk”-undervisning som i 1950’erne.

Det må og skal vi som samfund kunne gøre bedre, lød det fra Bjørn Friis Neerfeldt, der understregede, at det er en række aktører, som har et medansvar for at det sker; herunder landspolitikere, kommuner, skoleledere, lærere og eleverne selv.

Generalsekretæren var i godt selskab med de to ungdomspolitikere Aksel Houmann fra Radikale Ungdom og Alexander Blavnsfeldt fra SF Ungdom, som begge betonede, at hvis bevægelse i skolen skal have større succes, så er det nødvendigt, at der følger midler og ressourcer med. Indtil videre er det desværre et underfinansieret element i skolereformen fra 2014, lød det.

Sammensætning af den gode bestyrelse
Dansk Skoleidræts erfaringer var også efterspurgt i anden sammenhæng på Idrætsmødets førstedag. Således var formand Finn Kristensen budt ind til en debat om, hvordan man sammensætter den gode bestyrelse. Dansk Skoleidræt var for et par år siden igennem øvelsen, hvor man ønskede at ændre en “familiekultur” til en mere professionel bestyrelse. Fra en ”Hvem har lyst”-kultur til en ”Hvad har organisationen brug for”-kultur. I den sammenhæng kunne formanden fortælle om den kortlægningsopgave, man var igennem, og som man brugte til at rekruttere ud fra. Hvor det centrale var at få kræfter ind, som havde et økonomisk blik, et fagfagligt blik, et kommunalt blik, et ledelsesmæssigt blik, og et politisk blik samtidig med at skoleidræts-DNA’en skulle være til stede. Det lykkedes, og Dansk Skoleidræt har nu bredt sammensat hovedbestyrelse, som tæller fire kvinder og tre mænd – og ved samme lejlighed nedsatte man et forretningsudvalg, der skulle være politisk rådgivende.

Uddannelser i fokus
Et fokusområde for Dansk Skoleidræt har også været arbejdet med at få mere bevægelse ind i læreruddannelsen, så nye lærere er bedst muligt klædt på til at tænke i en aktiv undervisning og bevægelse i en varieret skoledag. Bl.a. på baggrund af disse erfaringer var Jesper Sandfeldt fra Dansk Skoleidræts idrætsfaglige udvalg inviteret ind i debatten ”Hvor er idræt i uddannelserne?”, hvor andre professionsuddannelser blev debatteret ift. at integrere mere idræt og bevægelse. En central pointe herfra handlede om at se på formålet. Det handler om fornuft og om at fastslå, hvad man vil opnå med bevægelsen og ikke trække det ned over alle uddannelser for enhver pris. At bevægelse skal ses som et add-in og ikke et add-on.

Idrætsmødet 2023 fortsætter over de næste to dage. Skal du deltage, så kan du møde Dansk Skoleidræt her: