Forside/Aktivitetsdatabase/Balance/kropsspænding (2 personer)

Aktivitet

Balance/kropsspænding (2 personer)

Aktivitetsinformation

Idrætsfaget

Kropsbasis

Primær formål og fokus

Koordination Motorik Tillid og samarbejde

Klassetrin

0. – 1. 2. – 3.

Tid

1 – 10 min. 10 – 20 min.

Gem aktiviteten til
senere
Print aktiviteten

Balance/kropsspænding (2 personer)

Eleverne øver i denne aktivitet deres motorik i makkerpar. Der arbejdes med fire niveauer inden for balance og kropsspænding.

Eleverne går sammen i par og følger underviserens instruktioner:

Niveau 1:

  • Stå overfor hinanden og hold i hånd. Bevæg jer op og ned i benene uden at flytte fødderne.
  • Stå med ryggen mod hinanden. Bevæg jer op og ned i benene uden at flytte fødderne. Ryggene skal hele tiden røre hinanden.
  • Stå overfor hinanden og hold i hånd. Gå på skift ned i knæ, så I laver en menneske-vippe. Start langsomt og sæt mere fart i vippen.

Niveau 2:

  • Stå overfor hinanden og forsøg at vælte hinanden uden at bruge armene. Prøv både at stå på begge fødder og på en fod.
  • Sid på numsen overfor hinanden. Hænder og fødder må ikke røre underlaget. Forsøg at vælte hinanden ved at puffe til hinanden med fødderne.
  • Sid på numsen overfor hinanden med benene samlede, fremme mod hinanden. Hænderne må gerne støtte i gulvet. Forsøg at få benene til at lave cirkler rundt om hinanden. Prøv begge veje.

Niveau 3:

  • A og B står overfor hinanden. A laver forskellige balancer, som B spejler. Prøv både stående på gulvet og liggende på fx en fod og en arm. Husk at bytte.

Niveau 4: 

  • A og B står overfor hinanden med en meter imellem sig. Prøv at hoppe frem mod hinanden, land på ét ben og tag fat i hinandens hænder. Det gælder om at I sammen holder balancen på ét ben hver. Husk at lande på både højre og venstre fod.

Materialer

  • Ingen

Denne leg er en del af projektet Frittersport

Søgning