Aktivitet

Bodyscan

Aktivitetsinformation

Bevægelse i undervisningen

Brain breaks

Primær formål og fokus

Koncentration og opmærksomhed

Klassetrin

0. – 1. 2. – 3. 4. – 5. 6. – 7. 8. – 9.

Tid

1 – 10 min. 10 – 20 min.

Gem aktiviteten til
senere
Print aktiviteten

Bodyscan

Eleverne ligger eller sidder behageligt med hovedet hvilende på bordet. Afslappende musik spilles i baggrunden. Øjnene lukkes, og man begynder at lægge mærke til egen vejrtrækning.

Underviseren, eller en af eleverne, begynder at guide de andre gennem kroppen ved at sætte fokus på hver enkelt kropsdel. Man kan starte således: ”Bring opmærksomheden til dit åndedræt og læg mærke til, hvordan du trækker vejret dybt ind gennem næsen, ned i maven og ud gennem munden igen. Ret opmærksomheden på dine fødder og mærk, hvordan de føles tunge mod underlaget…”. Der fortsættes, til hele kroppen har fået opmærksomhed, og der gøres opmærksom på, at det er ok, hvis tankerne ryger hen på andre ting.

Et fif kan være at forestille sig, at man placerer en tanke, der dukker op, i en let hvid sky, som man puffer væk. Fokus er hele tiden på afspænding og åndedræt. Der sluttes af med at mærke kroppen som helhed, og der kan spørges ind til, hvordan det føles.

Materialer

Denne leg er en del af projektet Frittersport

Søgning