Forside/Aktivitetsdatabase/Byløb med praktisk matematik

Aktivitet

Byløb med praktisk matematik

Aktivitetsinformation

Bevægelse i undervisningen

Matematik

Primær formål og fokus

Forståelse og anvendelse Koncentration og opmærksomhed Tillid og samarbejde

Klassetrin

6. – 7. 8. – 9.

Tid

30+ min.

Gem aktiviteten til
senere
Print aktiviteten

Byløb med praktisk matematik

Eleverne deles op i grupper á fire til fem personer. Hver gruppe får udleveret løbets opgaver og får desuden udpeget hvilken opgave, de skal begynde ved. Alle opgaver skal løses, mens eleverne løber rundt i byen. Det gælder om at komme hurtigst hjem igen – vel at mærke med de rigtige svar, som afleveres til underviseren. Brug en lektion på at gennemgå svarene efterfølgende.

Eksempler på opgaver:

  • Skolen: Find hældningsprocenten på skolens tag eller dele heraf.
  • Rådhuset eller et andet kendt hus eller bygning: Hvis du skal male facaden, hvor mange kvadratmeter skal du så købe maling til?
  • Statue: Hvor meget vejer statuen ca.? Du skal regne sokkelen med. Granits massefylde er 2,8.
  • Tank, tårn eller lignende: Hvor mange liter kan der være i tanken?
  • Lyskryds: Hvor mange minutter er der grønt, gult og rødt pr. time, når man kommer fra f.eks. øst (eller en anden kendt retning). Hvor mange personer passerer dette kryds i timen?
  • Benzintank: Hvor mange procent er Oktan 95 dyrere eller billigere hos X benzintank end hos Y benzintank?
  • Legeplads med vippe: En person sætter sig så langt ud på vippen som muligt. Hvor skal de to andre sidde for at skabe ligevægt?
  • Asfalteret plads (fx en kvadratisk parkeringsplads): Hvor mange tons asfalt skal du bestille, hvis pladsen skal asfalteres med et lag på fire cm? Asfalts massefylde er 2,5.
  • Sø eller gadekær: Forestil dig, at der ligger en stor robåd ude i søen. I båden er der en stor sten på en m3. Hvad sker der med vandstanden i søen, når stenen bliver smidt i vandet? Falder den, stiger den eller forbliver den uændret?

Materialer

  • Regneopgaver
  • Lommeregner
  • Evt. en vinkelmåler
  • Evt. målebånd på en meter (et stykke snor på en meter kan også bruges)
  • Evt. en formelsamling

Søgning