Aktivitet
Disc Golf
Disc Golf
Disc golf kan betegnes som en afart af traditionel golf, men golfkøllen og golfkuglen er udskiftet med en specialdesignet frisbee: golfdiscen. Selve hullet, som skal rammes, er erstattet med en specialdesignet Disc golf-kurv. Det gælder om at kaste golfdiscen ned i kurven på færrest mulige kast.
Banen består af en række huller (kurve e.l.) placeret i et område, så man kan gå fra et hul til det næste. Ved hvert hul er der givet et tee-område, hvor man skal starte fra. Spillets mål er at gennemspille en bane ved at bruge færrest mulige kast. Man kaster fra det sted, hvor discen lander efter forrige kast. Man kan først gå videre til næste hul, når man har ramt i mål på det foregående hul. Scoren bestemmes ved at tælle alle spillerens kast på hvert hul og lægge dem sammen. Vinderen er den spiller, der gennemfører banen med lavest score, altså ved at bruge færrest kast.
Hulahopringe kan hænges op ved brug af strips e.l. og fungerer som mål, dog skal det være muligt for discen at passere gennem hulahopringen.
Dansk Disc Golf Union stiller skolepakker til rådighed for udlån – læs mere på www.ddgu.dk, under Spil disc golf og Skolepakker. På denne hjemmeside kan der også findes inspiration og flere regler.
Materialer
- Hulahopringe, kurve eller lignende som kurv.
- Golfdiscs eller frisbees.
Variationer og deltagelsesmuligheder
- Man kan både være alene og i grupper.
- Kan spilles både ude og inde.