Forside/Aktivitetsdatabase/Guidet meditation

Aktivitet

Guidet meditation

Aktivitetsinformation

Bevægelse i undervisningen

Brain breaks

Primær formål og fokus

Koncentration og opmærksomhed

Klassetrin

0. – 1. 2. – 3. 4. – 5. 6. – 7. 8. – 9.

Tid

1 – 10 min.

Gem aktiviteten til
senere
Print aktiviteten

Guidet meditation

Formålet er, at eleverne trækker deres sanser tilbage og oplever en indre ro, der gør dem bedre i stand til at koncentrere sig og holde fokus.

Eleverne ligger ned eller sidder behageligt med hovedet hvilende på bordet. Afslappende musik spilles evt. i baggrunden. Øjnene lukkes og fokus er på åndedrættet og lyden af ind- og udånding.

Underviseren, eller en af eleverne, begynder at guide klassen igennem en lille meditation. Her kan man anvende manuskriptet, som du finder nederst på siden.

Man kan også vælge at afspille videoen, hvor Signe guider en klasse igennem en meditation.

Fokus er hele tiden på afspænding og åndedræt. Gør eventuelt eleverne opmærksomme på, at det er ok, hvis der kommer forstyrrende tanker indimellem. Man kan forestille sig, at man placerer dem i en let, hvid sky, som forsigtigt driver forbi, og dernæst kan man komme tilbage til sit åndedræt.

Afslut evt. med at spørge ind til, hvordan det føltes for eleverne. Hvordan føltes det i kroppen? I hovedet? I tankerne?

Fif: Giv dig god tid til at læse sætningerne op, hvis du bruger manuskriptet. Tillad, at der bliver ro til, at eleverne kan mærke kroppen og nå at forholde sig til dine ord.

Forinden meditationen er det en god idé at tale om, hvad åndedrættet er. Alt efter klassetrin kan du forklare og demonstrere, at åndedrættet består af en indånding og en udånding, og at vores krop er afhængige af den ilt, som åndedrættet sender rundt til kroppens celler.

Materialer

Venligst accepter Statistikker, marketing for at se denne video.

Ændr dine cookie præferencer her

Søgning