Aktivitet
Hulahopring og bordtennis

Hulahopring og bordtennis
Formålet er, at eleverne øver sig i præcision og bevæger sig.
De spiller én mod én med ca. 5-6 meters afstand på et frit areal på gulvet. Der spilles med gode høje slag med bordtennisbolde frem og tilbage til hinanden.
Der kan også ligge 1-2 hulahopringe, som svarer til nettet eller bordet. Hvis der ligger én hulahopring, så skal bolden ramme ned i ringen, på vej over til makkeren. Hvis der ligger to hulahopringe, skal bolden ramme ned i den ring, der ligger tættest på makkeren – som hvis det var et bordtennisbord, og bolden skulle ramme over på makkerens halvdel af bordet, hen over nettet.
Materialer
- Bordtennisbolde og -bat.
- Bøger (hardback).
- Hulahopringe.
Denne leg er en del af projektet Frittersport.