Aktivitet
Indendørs rundbold

Eleverne inddeles i 2-3 hold. 1-2 elever fra hvert hold går hen til det første hjørne af lokalet. Lokalet er som en rundboldbane med fire hjørner, der fungerer som baser. Underviseren siger et regnestykke og den af eleverne, der hurtigst svarer korrekt, må rykke videre til næste base.
Når en elev er kommet igennem alle fire baser ved hjælp af korrekte svar, bytter man med den næste på holdet. Holdet får et point, hver gang en runde er klaret. Man kan ikke ”dø” ved forkert svar, men bliver bare stående. Holdet må ikke hjælpe med svarene, dog kan holdene skrive deres svar ned, som så bruges, hvis ingen af de aktive kan svare.
Hvis man gerne vil have mere bevægelse i aktiviteten, kan de to andre grupper, hvis elever ikke kunne regne stykket, evt. lave en øvelse det antal gange, som facit blev.
Materialer
Regnestykker/spørgsmål