Aktivitet
Ingen plan b – dans og sang (Verdensmål i Bevægelse)
Ingen plan b – dans og sang
Formålet er, at eleverne i dette læringsmodul reflekterer over klimaet, hvorfor modulet omhandler verdensmål nummer 13: Klimaindsats.
Gennem dans og sang skal eleverne forholde sig til klimaspørgsmålet. Bevægelse, sang og rytmik bliver omdrejningspunktet for elevernes stillingtagen og holdning til fremtidens klimaindsats.
Læringsmodulet er opdelt i tre dele. Under hele forløbet kræves der flere lokaler, hvor eleverne kan arbejde. Hver gruppe skal kunne spille musik og danse uforstyrret.
Som underviser vurderer du, hvor meget tid eleverne skal have til de enkelte opgaver.
1. DEL
Eleverne inddeles i grupper af ca. 4-5 personer.
Hver gruppe får udleveret arbejdsarket.
Grupperne arbejder med de opgaver, der er beskrevet på arbejdsarket.
2. DEL
Grupperne løser deres opgaver på den afsatte tid.
3. DEL
Alle samles, og grupperne viser deres dans samt synger deres eget vers.
Tag gerne en fælles snak om, hvad grupperne har fået ud af at arbejde med sangen og dansen.
Materialer
- Hver gruppe (4-5 elever) skal have en kopi af arbejdsarket.
- De skal have mulighed for at være i deres eget lokale, hvor de kan høre en sang og se en video – samt plads til at danse til videoen.