Aktivitet
Ordræs

Ordræs
Formålet er, at træne eleverne i at udtrykke sig på skrift. Eleverne træner at konstruere sætninger samt at sætte tegn.
Fremstil masser af laminerede ordkort (eller lad eleverne gøre det). Saml ordkortene i en stor kasse, som står placeret lidt væk. Eleverne inddeles i hold á tre elever. Hvert hold starter med 15 ordkort.
Det gælder nu for holdet om at danne så mange sætninger som muligt inden for en given tid (brug stopur). Sætningerne skrives ned undervejs. Ordkortene må gerne bruges flere gange.
Underviseren har en kasse med bonusord (de hyppigst brugte ord på dansk) samt grammatiske tegn (fx. komma, punktum, kolon, anførselstegn mm). Holdet kan arbejde sig frem til disse ord ved at udføre ekstra fysisk aktivitet (fx en løbetur omkring fire kegler, 10 mavebøjninger, 10 englehop mv.).
Når holdet ikke kan lave flere sætninger, må de hente yderligere ordkort fra kassen ved at slå en gang med terningen og hente det antal kort, der svarer til det, terningen viser.
Materialer
- En kasse med laminerede ordkort
- De 120 hyppigste ord (bonuskort)
- Grammatiske tegn
- En terning pr. hold, kegler til løberunder og et stopur