Aktivitet
Sansebane
Sansebane
Formålet er, at eleverne udforsker deres krop og sanser igennem en sjov og anderledes aktivitet.
- Find 5-10 kasser frem og bed børnene finde noget, der udfordrer deres sanser, som kan kommes i dem. Det kan fx være småsten, cornflakes, sand, vand, bobleplast. Der skal én slags ting i hver kasse, og det må gerne være meget forskellige ting, som føles forskellige, når man rører ved dem.
- Imens eleverne er ude og finde ting til deres kasse, laver underviseren en lille sanse-forhindringsbane gennem lokalet, fx reb i gymnastiksalen, måtter som kradser, sand på gulvet eller et åbent vindue. Lav plads til, at eleverne kan stille deres kasse bestemte steder rundt på banen, når de kommer tilbage.
- Eleverne skal nu tage deres sko og strømper af og bevæge sig gennem banen, så de får flest mulige sanseoplevelser med kroppen.
- I runde to kan de prøve med bind for øjnene, mens de bliver ført rundt af en af de andre elever.
Materialer
- 5-10 kasser/opvaskebaljer eller lign.
- Ting der udfordrer sanserne, fx småsten, cornflakes, sand, vand, bobleplast osv.
Denne leg er en del af projektet Frittersport.