Aktivitet
Skohockey
Skohockey
Formålet er, at eleverne får rørt sig på en sjov og anderledes måde. De skal fungere som hold, og især når der kommer flere bolde i spil, kræver det godt samarbejde.
- Puffer, småborde eller stole lægges ned, så en flade derpå kan anvendes som mål – gerne 4 mål fordelt i lokalet.
- Eleverne deles i 2 hold, evt. drenge mod piger.
- 1 papirbold (et sammenkrøllet stykke papir) kastes på gulvet og sættes i spil.
Regler
- Spillerne må slå til papirbolden med den sko, de har i hånden
- Der scores ved at ramme de opstillede mål
- Der må ikke scores på samme mål to gange i træk
- Når spillet er godt i gang, smides endnu en papirbold i spil, og endnu én lidt senere (antallet kan varieres efter behov)
Materialer
- 3 eller flere stykker papir, der kan krølles sammen til bolde
- En sko pr. elev