Aktivitet
Terningebold
Terningebold
To klasser kæmper mod hinanden. Banen består af en stor midtercirkel, hvor der ligger en masse forskellige bolde, gerne over 30 stk. Der er desuden placeret nogle skumterninger omkring cirklen (almindelige terninger kan også bruges, men de har det med at blive væk). I en afstand på ca. 10-15 meter fra midtercirklen, på hver sin side af den, har klasserne deres base. Selve legen går ud på at erobre bolde fra midtercirklen ved parvis at løbe ind til cirklen og slå en sekser med skumterningerne. Slår parret en sekser, må de tage en bold med tilbage til deres base ved at spille frem og tilbage mellem hinanden (kaste, gribe, aflevere). Slår de ikke en sekser, løber de tilbage og sender et nyt par af sted. Afhængig af klassernes størrelse kan man have 2, 3 eller 4 par aktive i løb, så aktivitetsniveauet holdes højt og ventetiden minimeres. Når alle bolde framidter cirklen er stjålet, er legen forbi, og det hold, der har flest bolde, har vundet.
Materialer
- Kegler
- Masser af store og små bolde
- (Skum)terninger (kan købes her)