Guidet meditation

Kom hurtigt i gang
  • Få ugens øvelse

    Vi udsender hver uge en øvelse, der kan bringe bevægelse ind i din undervisning. Brug den til inspiration og påmindelse om bevægelsen. Abonner her helt gratis!

    Ugens Øvelse
  • Brug vores gratis øvelsesdatabase

    Dyk ned i øvelsesdatabasen og find mere end 150 konkrete øvelsesforslag til alle klassetrin og fag. Mange af dem har en lille introfilm og arbejdsark.

    Øvelsesdatabase
  • Book et kursus

    Kom på kursus i bevægelse i undervisningen. Boost den fælles mission og få lette værktøjer til at lykkes med bevægelsen! Læs mere om vores kursustilbud!

    Bevægelse i undervisningen

Eleverne ligger ned eller sidder behageligt med hovedet hvilende på bordet. Afslappende musik spilles evt. i baggrunden. Øjnene lukkes og fokus er på åndedrættet og lyden af ind- og udånding.

Læreren, eller en af eleverne, begynder at guide klassen igennem en lille meditation. Her kan man anvende manuskriptet, som kan donwloades her.

Man kan også vælge at afspille videoen, hvor Signe guider en klasse igennem en meditation.

Fokus er hele tiden på afspænding og åndedræt. Gør eventuelt eleverne opmærksomme på, at det er ok, hvis der kommer forstyrrende tanker indimellem. Man kan forestille sig, at man placerer dem i en let, hvid sky, som forsigtigt driver forbi, og dernæst kan man komme tilbage til sit åndedræt.

Afslut evt. med at spørge ind til, hvordan det føltes for eleverne. Hvordan føltes det i kroppen? I hovedet? I tankerne?

Fif: Giv dig god tid til at læse sætningerne op, hvis du bruger manuskriptet. Tillad, at der bliver ro til, at eleverne kan mærke kroppen og nå at forholde sig til dine ord.

Forinden meditationen er det en god idé at tale om, hvad åndedrættet er. Alt efter klassetrin kan du forklare og demonstrere, at åndedrættet består af en indånding og en udånding, og at vores krop er afhængige af den ilt, som åndedrættet sender rundt til kroppens celler.

 

Variationer

Aktiviteten kan laves udelukkende som en kropsskanning, hvor man starter fra toppen af hovedet og bevæger sig ned langs kroppen med fokus på hver enkelt kropsdel.

 

Download hele øvelsen som pdf her.