Integration of Ukranian refugees through sports in the Nordics
Integration af ukrainske flygtningebørn gennem sport

integration gennem sport
Fysisk aktivitet giver smil og glæde på tværs af nationaliteter og sprogbarrierer
Organisationer fra Danmark, Finland, Norge og Island er gået sammen om projektet “Integration of Ukranian refugees through sports in the Nordics.” Målet med projektet er:
- At støtte integrationen af ukrainske flygtninge gennem sport i skoletiden med fokus på det sociale.
- Det skal kunne bruges i alle sammenhænge til integration af flygtninge, ikke kun ukrainske.
- At inspirere lærere til at bruge sport og bevægelse som værktøj til bedre integration vha. gode hands-on-materialer.
Projektet varede fra 2022-2024 og blev lavet i samarbejde med IRTS, ISCA og Nordic Co-operation.
Resultaterne af projektet
Følelse af inklusion
De ukrainske flygtninge har følt sig meget inkluderet, fordi de vidste, hvad de skulle.
Danner nye relationer
Alle aktiviteterne har åbnet døre for nye relationer, hvilket er meget værdifuldt for de ukrainske flygtningebørn.
Grin og smil
Børnene griner og har det sjovt sammen, hvilket styrker deres relationer i frikvartererne.
Gør sig forståelige uden sprog
Det har været positivt for flygtningebørnene at blive forstået i legen uden at skulle bruge sprog.
Bag om projektet
Rusland invaderede Ukraine i februar 2022. Mere end 5,2 mio. er flygtet fra Ukraine, hvoraf mange er flygtet til de nordiske lande. Her skal de ukrainske børn nu finde ind i en ny hverdag i de nordiske skoler med ny kultur, nyt sprog og en masse nye indtryk.
ISCA og en række nordiske lande er derfor gået sammen om projektet for at fremme integrationen gennem sport og leg med et socialt fokus.
Dansk Skoleidræt er stolte af at være en del af dette projekt. Vores formål er at støtte alle børn i i de danske skoler, og at give dem en mere varieret skoledag med masser af bevægelse.