Mange skoler arbejder målrettet med bevægelse, men de sidste skal med

Skolernes arbejde med at skabe en mere levende og motiverende skoledag, hvor bevægelse i undervisningen og læring med kroppen er et centralt didaktisk element, synes at vinde frem.

Ifølge en ny stor undersøgelse fra Dansk Skoleidræt, ”Bevægelse i skoledagen 2024”, svarer 59 % af landets folkeskoler, at de opfylder lovkravet om 45 minutters daglig bevægelse, som gælder indeværende skoleår ud. Det tilsvarende tal lød på 48 %, da undersøgelsen senest blev gennemført i 2022.

Udviklingen glæder Dansk Skoleidræt, som arbejder for at fremme alle elevers læring og trivsel gennem idræt og bevægelse i en varieret skoledag.

– Det er et årtis målrettet indsats, som så småt bærer frugt. Det kan vi som samfund være glade og stolte af. Vi ved fra forskning og dialog med skolerne, at det kan tage mange år at bygge en ny kultur op, og noget tyder på, at det er resultatet af en mere indlejret bevægelseskultur på skolerne, vi ser i tallene nu, siger Bjørn Friis Neerfeldt, generalsekretær i Dansk Skoleidræt.

Flere skoler skal med på vognen
Dansk Skoleidræt understøtter årligt mere end halvdelen af landets skoler i arbejdet med bevægelse. Eksempelvis med inspiration til lærere og pædagoger om at bringe det ind i de boglige fag – og generelt gennem kurser og materialer, så de klædes på til at give eleverne en motiverende og lærerig skoledag i bevægelse.

I den forbindelse har lovkravet om 45 minutters bevægelse været en løftestang for at bringe området på skolernes dagsorden.

– Vi oplever, hvordan skolerne tilgår området mere og mere struktureret og målrettet, og at både kommuner og skoleledelser tager ansvar og sætter en tydelig retning. Den flotte udvikling i tallene er et resultat af det, og det springer ret tydeligt i øjnene, når nu regeringen samtidig har lavet en bred skoleaftale, hvor lovkravet fjernes. Det er derfor meget vigtigt, at vi fortsat understøtter momentum og fremdrift ad nye veje, siger Bjørn Friis Neerfeldt og fortsætter:

– Vi kan se, at mange skoler gør det godt indenfor bevægelse – både kvantitativt og kvalitativt. Men tallene viser jo også, at vi ikke er i mål, så der har vi en fortsat opgave med at få endnu flere skoler med på vognen. Vi ved, hvor vigtig en aktiv skoledag er for elevernes læring og trivsel. I den sammenhæng er der også nogle spændende perspektiver i den nye skoleaftale – heriblandt at skolebestyrelserne lokalt opfordres til udarbejde principper og strukturer for bevægelse, siger Bjørn Friis Neerfeldt.

Finanslovsudspil bekymrer
Dansk Skoleidræt bakker op om bevægelsesinitiativerne i den nye skoleaftale, men samtidig ærgrer det organisationen, at der skæres ned på dens midler til at understøtte den vigtige sag. Dansk Skoleidræt modtog i 2023 og 2024 kr. 8 mio. fra Børne- og Undervisningsministeriet, men i regeringens nye Finanslovsudspil står organisationen til at få beskåret denne bevilling til kr. 5 mio. årligt fra 2025.

– Den gode nyhed er, at der lægges op til, at et støttebeløb permanentgøres. Men vi er da overraskede og bekymrede over, at vores midler til at understøtte sagen kan blive reduceret. Hvis det står ved magt med den endelige vedtagelse af Finansloven, får det desværre indflydelse på vores mulighed for at inspirere og hjælpe skolerne med at skabe en aktiv og motiverende skoledag for eleverne. Og det kan vi jo ud fra undersøgelsen se, at der fortsat er stort behov for, siger Bjørn Friis Neerfeldt.

En række af Dansk Skoleidræts indsatser, som leveres på baggrund af støttebeløbet fra Børne- og Undervisningsministeriet, er netop blevet evalueret.

– Vi bruger som samfund meget tid og energi på, at afdække og diskutere virkningsfulde indsatser. Flere af Dansk Skoleidræts indsatser viser positive effekter på blandt andet elevernes trivsel. De er velafprøvede, og skolerne efterspørger dem. Hvorfor så ikke opretholde dem, spørger Bjørn Friis Neerfeldt.