Elever er vilde med idræt i skolen

Idræt står stærkt hos de danske skoleelever. Det viser nye nationale tal fra de 98 kommunerapporter om børn og unges bevægelsesvaner, der udgives som en del af Danmark i Bevægelse, som forskere ved Syddansk Universitet står bag.

På landsplan svarer 16,6 procent af skoleelever til og med 14 år, at idræt er deres yndlingsfag, mens 52,5 procent betegner idræt som et fag, de godt kan lide. Dermed har 69,1 procent – næsten syv ud af ti – en positiv vurdering af faget. Kun 6 procent svarer, at de ikke kan lide idræt, mens blot 2,5 procent betegner det som deres hadefag.

Det glæder Malene Vissing Tønder, der er formand for Dansk Skoleidræts idrætsfaglige udvalg og selv idrætslærer. Organisationen arbejder for et stærkt idrætsfag og for, at idræt, leg og bevægelse har en naturlig plads i skolen.

– Det er nogle virkelig positive tal for idrætsfaget. Jeg synes især, det er værd at hæfte sig ved, at kun 2,5 procent betegner idræt som deres hadefag. Det er svært ikke at læse som en stærk anerkendelse af både faget og de mange idrætslærere, der hver dag skaber meningsfuld undervisning og gode oplevelser med idræt for eleverne, siger Malene Vissing Tønder.

Begejstringen falder med alderen
Et supplerende udtræk fra undersøgelsen viser samtidig, at elevernes vurdering af idrætsfaget ændrer sig med alderen.

Blandt de 6-8-årige svarer 76,8 procent, at idræt enten er deres yndlingsfag eller et fag, de godt kan lide. Blandt de 9-11-årige er andelen 69,1 procent, mens den blandt de 12-14-årige er 61,4 procent.

Tallene viser også en kønsforskel, som bliver større med alderen. Blandt de 6-8-årige vurderer 79,6 procent af drengene og 74,0 procent af pigerne faget positivt. Blandt de 12-14-årige gælder det 71,7 procent af drengene mod 50,3 procent af pigerne.

For Malene Vissing Tønder er det en vigtig påmindelse om, at idrætsfaget fortsat skal udvikles, så alle elever oplever undervisningen som relevant, tryg og motiverende. Men tallene bør også give anledning til politisk eftertanke, mener hun.

– Vi skal bestemt hæfte os ved, at pigerne – og særligt de ældste piger – er mindre positive over for faget. Det forpligter os til fortsat at udvikle en idrætsundervisning, hvor alle kan se sig selv og opleve succes. Men politisk har der samtidig i mange år været fokus på, at skolen ikke kun skal være indrettet til dem, der finder sig bedst til rette i de boglige fag. Her har vi et fag, som rigtig mange elever og især mange drenge er glade for. Derfor er det tankevækkende, at man samtidig vælger at skære i timetallet i idræt i udskolingen, siger Malene Vissing Tønder.

Med den nye timetalsfordeling reduceres antallet af idrætslektioner i udskolingen. Samtidig er den afsluttende prøve i idræt fjernet fra skoleåret 2025/26.

Ifølge Dansk Skoleidræt harmonerer det dårligt med den politiske ambition om en mere praktisk og motiverende skole.

– Når eleverne selv fortæller os så tydeligt, at idræt er et fag, de holder af, skal vi lytte. Vi har brug for en skole med forskellige måder at lære, deltage og lykkes på. Idrætsfaget kan noget helt særligt her, og derfor skal vi passe på med politisk at gøre det mindre betydningsfuldt, siger Malene Vissing Tønder.

Oplevelserne kan række ind i voksenlivet
Det er første gang, Danmark i Bevægelse gennemfører en omfattende, landsdækkende dataindsamling blandt børn i alderen 3-14 år. I alt er spørgeskemaet besvaret for 54.994 børn.

I spørgsmålet om idrætsfaget har skolebørnene selv svaret på spørgsmålet ”Hvad synes du om idrætsfaget i skolen?” med svarmuligheder fra ”Det er mit yndlingsfag” til ”Det er mit hadefag”.

For Michael Lejbach Bertelsen, der er en af forskerne bag undersøgelsen, er børnenes oplevelse af idrætsfaget interessant i et længere perspektiv.

– Vi ved fra forskningen, at de positive og negative oplevelser, man får med idræt og bevægelse som barn, kan have betydning for ens forhold til fysisk aktivitet senere i livet. Derfor er det positivt, at så stor en del af børnene har et godt forhold til idrætsfaget. Skolen er et af de steder, hvor alle børn møder idræt, og de oplevelser, de får her, kan få betydning langt ud over selve idrætstimen, siger Michael Lejbach Bertelsen, forsker ved Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund på Syddansk Universitet.