Forside/Nyheder/Vær med til Skolernes Motionsdag

IdrætsfagetNyheder

27. august 2024

Vær med til Skolernes Motionsdag

Hovedtemaet på årets udgave af Skolernes Motionsdag er stor-lille relationer. Venskaber på tværs af årgange er en oplagt mulighed for at skabe aktiviteter med mere tryghed og engagement – derfor er inspirationsmaterialet udviklet med et særligt fokus relationer mellem store og små elever.

Fredag før efterårsferien løber en af de største danske skoletraditioner af stablen – nemlig Skolernes Motionsdag. Og dagen er bare bedst, når den rummer mulighed for succesoplevelser for alle, og når de ansvarlige for dagen har gjort deres forarbejde godt.

Dansk Skoleidræt udgiver i år et dagsprogram med inspiration til Skolernes Motionsdag samt et program, der kan anvendes i dagene op til. Det kræver ikke en hel temauge– det er blot små aktiviteter og brain breaks, der let vil kunne laves med fx venskabsklasser.

Tilmeld din skole Skolernes Motionsdag

Når du tilmelder din skole, får du følgende tilsendt i uge 36:

  • Årets officielle opvarmningsdans i fuld længde
  • Program til Skolernes Motionsdag
  • Inspirationsmateriale til ugen op til dagen
  • Link til bestilling af diplomer
  • Optagelser fra webinar om inspiration til Skolernes Motionsdag

Det er gratis og uforpligtende at få tilsendt materialerne og udelukkende til venlig inspiration.

Program og forslag til organisering

Programmet med inspiration til selve dagen gælder tidsrummet fra kl. 8:00-12:30. I en af blokkene lægges der op til halvanden time med stor-lille-aktiviteter, hvortil der er udviklet en række sjove øvelser. Der medfølger aktivitetskort og ark med forslag til holdopdeling, tidsstyring og strukturering af rotationen mellem aktiviteterne – det kræver derfor minimal forberedelse for den ansvarlige lærer.  

– Aktiviteterne er udviklet med henblik på, at både store og små elever kan få noget ud af det – og ikke mindst få styrket deres relationer til hinanden. Programmet indeholder mange elementer, hvor eleverne skal samarbejde på tværs og er afhængige af hinanden. Vi ser i flere af vores projekter, hvor meget positivt de her stor-lille relationer kan medføre på en skole – det vil vi rigtig gerne inspirere til at gøre mere af med materialet til Skolernes Motionsdag, siger Benedikte Stigkær Lekbo, projektleder ved Dansk Skoleidræt.

Programmet for dagen indeholder desuden plads til, at skolernes kan holde fast i nogle af deres egne traditioner for Skolernes Motionsdag.

Der vil traditionen tro også blive udgivet en officiel opvarmningsdans til dagen. Ligesom i det øvrige materiale vil dansen tage afsæt i stor-lille relationer.

Materialet udgives i uge 36, og sendes direkte til alle, der har skrevet sig op til at modtage det.

Køb allerede nu diplomer til Skolernes Motionsdag

Diplom Skolernes Motionsdag  2024
Diplom Skolernes Motionsdag 2024
Find materialet i webshop

Relaterede nyheder

Idrætsfaget
Nyheder

Værsgo’: Nyt materiale til idrætsfaget

Logo
Bevægelse i skoledagen
Nyheder

Ny rekord: Over en halv million elever til Skolernes Motionsdag

Søgning