Forside/ /Bevægelse i skoledagen – fra vision til praksis

Kom med på konference

Bevægelse i skoledagen – fra vision til praksis

glade børn i elg
legespecialisterne fra dansk skoleidræt

En varieret og motiverende skoledag

Kom med til konference på Christiansborg

Hvordan skaber vi en skoledag, hvor bevægelse styrker både trivsel og læring? Kom med til en inspirerende formiddag, hvor vi sætter fokus på idræt og bevægelse som en naturlig del af en varieret og motiverende skoledag.

Dato: 29. maj 2026

Tid: 10:30-14:00

Sted: Fællessalen på Christiansborg

Det er gratis at deltage. Der kan maks. deltage 100 personer – først til mølle. Dagen er inklusiv forplejning.

Konferencen afvikles med støtte fra Børnevægt i Balance v. Novo Nordisk Fonden.

Oplægsholdere og refleklsionsdeltagere

Glæd dig til oplæg og debat med stærke aktører fra bl.a.
– Dansk Skoleidræt
– Professionshøjskolerne
– Matilde Powers, Medlem af Folketinget, Socialdemokratiet
– Active Healthy Kids Global Alliance
– Partnerskab for Idræt og Bevægelse i Skoledagen
– Højmeskolen
– Brøndby Kommune
– Skt. Birgittas Skole SFO
– Elever, der har oplevet en skoledag med bevægelse på egen krop


Få konkrete perspektiver, viden og inspiration til at omsætte visioner til praksis.

Vigtige emner på dagsordenen

Vores børn skal have en varieret og motiverende skoledag med idræt og bevægelse som drivkraft for både trivsel og læring. Men hvordan?

Det er det, vi sætter fokus på i fællesskab med en række aktører, der hver dag arbejder med, i og for børns aktive skoledag.

Gratis dag i inspirerende rammer

– Det er gratis at deltage på dagen
– Der er både morgenbrød og frokost til deltagerne
– Konferencen finder sted i de smukke rammer, der udgør Fællessalen på Christiansborg.

Der er plads til i alt 100 deltagere. Tilmelding foregår via først til mølle-princippet.

Få dit spørgsmål stillet

En del af konferencen er en fælles refleksion blandt oplægsholderne. Vi har meget på hjerte og mange områder, vi gerne vil have belyst fra flere perspektiver.

Men vi vil også gerne inddrage dig. Har du et spørgsmål, dilemma eller en udfordring, vi skal bringe op i paneldebatten? Så send det til os via formularen længere nede på siden.

Hvad kan du høre om på dagen?

Konferencen har inviteret oplægsholdere fra forskellige led af virkekæden omkring skolen ind – på den måde får vi belyst emnet fra nationalpolitisk niveau og helt ned til elev-niveau.

Det endelige program med tidspunkter følger.

Endeligt program med tidspunkter følger!

Vidensstatus og rammesætning v. Dansk Skoleidræt

Generalsekretær Bjørn Friis Neerfelt giver en vidensstatus: Idræt og bevægelse som en del af skoledagen – hvad ved vi, og hvorfor er det overhovedet noget, vi skal arbejde med? Hvilke udfordringer kan det løse?

Praksisfortælling fra borgmester i Brøndby Kommune, Maja Højgaard

Hør, hvordan de i Brøndby Kommune arbejder med at skabe en aktiv og motiverende skoledag. Hvad er baggrunden? Hvad ønsker de at fremme? Hvad er deres erfaringer og perspektiver?

Praksisfortælling fra skoleleder på Højmeskolen i Odense, Anne-Cecilie Winther

Bliv inspireret af, hvordan de på Højmeskolen i Odense gennem flere år med stor succes har uddannet og arbejdet med Junioridrætsledere, og hvordan de i de senere år har kombineret det med civilpraktik. Både skoleleder og elever deler deres oplevelser med at have ældre elever til at være rollemodeller på skolen.

    Praksisfortælling fra pædagoger og elev på specialundervisningstilbud ØsterbyCentret i Vejen

    Projektledere, pædagoger og en elev fra ØsterbyCentret i Vejen fortæller om deres erfaringer med at uddanne elever i specialundervisningstilbud til at igangsætte trygge, aktive legefællesskaber.

    Oplæg ved næstformand i KL’s Børne- og Undervisningsudvalg

    Skal kommunen spille en rolle, når det kommer til bevægelse i skolen – eller er det skolens eget ansvar og opgave? Lyt med, når Jesper Frost Rasmussen deler sine perspektiver på kommunernes rolle i arbejdet med bevægelse i skolen.

    Oplæg om helskoletilgangen ved Partnerskab for Idræt og Bevægelse i Skolen

    Et partnerskab mellem otte organisationer fra både forskning og praksis arbejder lige nu med en helskoletilgang, hvor idræt og bevægelse bliver omdrejningspunktet som et fælles forpligtende fokus. Josephine Funck Bilsteen fra Center for Sundt Liv og Trivsel og Signe Asferg fra Dansk Skoleidræt præsenterer et bud på, hvordan fremtidens aktive og varierede skoledag skal se ud og på, hvordan skoler kan arbejde med en helskoletilgang, der både handler om værdigrundlag, kultur, personalet, lokalsamfundet og rammerne.

    Oplæg ved Active Healthy Kids Global Alliance

    Oplægget giver en kort introduktion til Active Healthy Kids-netværket og den danske del af reportcardet med fokus på børn og unges fysiske aktivitet. Særligt skoleindikatoren foldes ud som et centralt blik på skolens rolle, før der rundes af med perspektiver til samspillet med foreningslivet. Oplægget tager afsæt i den danske opgørelse og peger frem mod det videre arbejde med at skabe opmærksomhed og dialog på området.

    Oplæg om arbejdet med Bevægelsesstrategien

    Med den nye aftale om folkeskolen blev det politisk besluttet, at der skal udarbejdes en national strateg for bevægelse. Hvordan går det med udviklingen af Bevægelsesstrategien? Og hvilke perspektiver har de personer, der arbejder med den på det fremtidige arbejde med bevægelse i skolen? Lyt med, når Bodil Borg Høj, der er lektor i Idræt på VIA University College giver et indblik bag kulissen.

    Praksisfortælling fra pædagoger fra Skt. Birgittas Skoles SFO

    Hør hvordan SFO’en på Skt. Birgittas Skole i Maribo bruger leg og bevægelse til at skabe en SFO, som børnene ikke vil hjem fra. SFO’en er en del af indsatsen Børn i bevægelse i SFO og fritidshjem, der har fokus på at styrke et aktivt og sundt fritidsliv ved at fremme børnenes evner til at lege og indgå i fællesskaber. 

    brug os som talerør

    Sæt dit præg på konferencen:
    Hvad fylder ved dig?

    Hvilken udfordring kunne du tænke dig, at politikere, praktikere og eksperter forholdt sig til? Hvilket spørgsmål, ville du stille dem, hvis du sad i salen? Send os dit spørgsmål, udfordring eller dilemma, og så bliver det måske en af de punkter, vi bringer op i paneldebatten på konferencen.

    legespecialisterne fra dansk skoleidræt

    • Fejl:
    Betinget gruppe

    Tak for dit input!

    Søgning