Forside/ /Bevægelsesanalysen

Skolens skræddersyede bevægelsesanalyse 

Dette værktøj giver dig og din skole mulighed for at afdække, hvordan det står til med bevægelse på jeres skole. Det giver et udgangspunkt for at sætte ind der, hvor det giver mest mening, og dermed styrke forudsætningerne for at lykkes med en varieret skoledag med bevægelse for alle skolens elever. 

Analysen er gratis og indeholder en række spørgsmål, som afdækker vigtige aspekter af bevægelse i skoledagen.

Du modtager senest 1-3 hverdage efter din besvarelse en rapport, hvor din skoles besvarelser er opsummeret. Rapporten viser hvilke områder, der fungerer og hvilke, der er værd at gøre en indsats for at udvikle. 

Rigtig god fornøjelse! 

Få svar på dine spørgsmål

Klik på spørgsmålet, så får du dit svar.

Hvem på skolen skal besvare spørgsmålene? 

En person, som har et godt indblik i både praktiske (fx anvendelse, kultur, faciliteter etc.) og strukturelle elementer (fx bevægelsespolitik, formelle strukturer etc.) af skolens arbejde med bevægelse. Det kan fx være én fra ledelsen eller en bevægelsesvejleder. 

Hvor lang tid tager det at besvare? 

Analysen består af 32 udsagn, som skal besvares på en skala fra 1-5. Det tager 5-10 minutter at svare, hvis du ikke har behov for at indhente viden til besvarelsen. Du kan lukke besvarelsen, åbne den op igen senere og fortsætte hvor du slap. 

Er mine svar synlige for andre end mig selv? 

Din skoles svar behandles fortroligt, og det er udelukkende din skole, der får adgang til jeres svar. I vil modtage en online rapport med jeres egne besvarelser, samt hvordan de placerer sig i forhold til gennemsnittet af skolerne, som har besvaret undersøgelsen.  

Hvem skal jeg spørge, hvis jeg har spørgsmål undervejs? 

Du er velkommen til at kontakte videnskonsulent Jacob Have Nielsen på [email protected] eller 2986 3677, hvis du har spørgsmål. 

Hvad er formålet med bevægelsesanalysen?

Bevægelsesanalysen er et værktøj, der gratis kan sikre en skole en indledende analyse af, hvordan bevægelse på den pågældende skole organiseres og forstås.

Analysen består af en kortlægning, som afdækker flere aspekter af bevægelse i skolen, såsom forståelse af bevægelsesbegrebet, rammer for bevægelse, anvendelse af bevægelse og kompetencer på området.

Hvornår får jeg min rapport?

Når du har udfyldt formularen, modtager du et unikt link til bevægelsesanalysen for din skole. Når du har gennemført analysen, vil vi hurtigst muligt se den igennem og fremsende den til dig. Der går som regel 1-3 hverdage, før du modtager den endelige rapport i din indbakke.

Søgning