Stjæl maden

Stjæl maden
Formålet er, at eleverne har det sjovt gennem leg og bevægelse med hinanden, som kan føre til øget trivsel.
- Placér en masse kegler (mad) i hver ende af banen.
- Eleverne er dyr og er delt i to grupper, som har base i hver sin ende af banen.
- Eleverne kan evt. bevæge sig som deres dyr. De skal nu stjæle maden fra hinanden, ved at forcere modstanderne og tage en kegle med tilbage til sin egen base.
- Hver elev må kun tage ét stykke mad (en kegle) ad gangen.
- For at forsvare sin mad, kan eleverne fange modstanderne, som har en kegle i hånden. I så fald modtager fangeren keglen, og lægger den tilbage i sin base.
- Legen kører på tid, og den dyreflok med mest mad vinder.
Materialer
- Mad i form af fx kegletoppe og ærteposer
Denne leg er god til Legepatruljen