Ræven og ulven

Ræven og ulven
Eleverne lærer at samarbejde i bevægelse.
Ræven og ulven er en fangeleg, der passer godt til de mindre elever, fx i SFO, eller når de starter op i skole igen. Det er en fangeleg, der består af to fangere, en ræv og en ulv.
- Ræven har en rød fangertrøje i hånden
- Ulven har en blå fangertrøje i hånden
Fangertrøjerne gives videre til de nye fangere, når det lykkes for ræven eller ulven at fange en ny.
Men… deltagerne i legen får helle, når de går sammen med hinanden to og to for ræven og tre og tre for ulven. Det giver anledning til, at deltagerne skal være gode til at samarbejde, når de bliver jagtet af både ræven og ulven. Eleverne må ikke holde i hånden i for lang tid i hvilende position.
Materialer
- To fangetrøjer i hver deres farve
Variation og deltagelsesmuligheder
- Hvis det bliver for svært med tre og tre, så kan man blot sige, at
to og to giver helle for både ræven og ulven.