Find nissen

Find nissen
Formålet er, at eleverne får pulsen op og har det sjovt sammen.
- Eleverne skal stå i en stor rundkreds.
- En af eleverne/nissespionen går væk fra rundkredsen og står med ryggen til denne, imens der bliver valgt en nisse/en elev i rundkredsen. Eleven/nissespionen uden for kredsen kommer herefter tilbage og stiller sig ind i midten af kredsen.
- Nissen, som blev valgt, sætter nu bevægelser i gang, som de andre i kredsen skal følge.
- Det gælder for nissen om ikke at blive opdaget af eleven/nissespionen i midten. Når nissen bliver opdaget/gættet, startes der forfra. En ny elev/nissespion træder væk fra kredsen og en ny nisse vælges. Eleven i midten har tre gæt.
Materialer
- Ingen
Variation og deltagelsesmuligheder
- Der kan med fordel laves flere rundkredse
- Forskellige bevægelser kan med fordel introduceres inden legens start specielt hos de yngste elever
Denne leg er en del af Dansk Skoleidræts Bevægelsesjulekalender 2025