Aktivitet
Radiobiler
Radiobiler
Formålet er, at eleverne koncentrerer sig om hhv. at give og modtage signaler, som bestemmer, hvordan de skal bevæge sig. De træner også deres tillid til hinanden.
Eleverne er sammen to og to. Den ene lukker øjnene (eller har bind for) og er radiobil. Den anden skal gå bagved og styre efter følgende regler:
- Frem: placér begge hænder på radiobilens skuldre
- Til venstre: placér en hånd på radiobilens venstre skulder (slip med den højre)
- Til højre: placér en hånd på radiobilens højre skulder (slip med den venstre)
- Baglæns: to prik på ryggen på samme tid
- Stop: fjern hænderne fra radiobilens skuldre