Kortere skoledage giver mere tid i SFO – nu skal børn også lære at lege igen

Da et bredt flertal i Folketinget i 2024 indgik en ny aftale om folkeskolen, blev der åbnet for kortere skoledage – særligt i indskolingen. Det betyder, at mange børn i dag tilbringer mere tid i SFO og fritidshjem

Det åbner et nyt og lettere overset potentiale: at styrke børns leg, bevægelse og fællesskaber i SFO-tiden. Det mener Dansk Skoleidræt, som nu sætter fokus på området gennem indsatsen ”Børn i bevægelse i SFO og på fritidshjem”. Her får det pædagogisk personale gennem forløb, workshops og konkrete redskaber støtte til at udvikle en stærkere bevægelseskultur i hverdagen.

– Med længere tid i SFO bliver den arena endnu vigtigere nu. Vi oplever, at flere børn har udfordringer med motorik, har sværere ved at indgå i lege og hurtigt skifter fra aktivitet til aktivitet. Det at være i en leg over tid er noget, der i stigende grad skal trænes, siger Malene Schat-Eppers, projektleder i Dansk Skoleidræt.

En barndom med mindre fri leg
Udviklingen sker samtidig med, at børns hverdag har ændret sig markant. Ifølge en ny rapport fra Red Barnet og VIVE oplever fire ud af ti forældre til 10-årige, at skærmen har overtaget tid, som børn tidligere brugte på fysisk samvær med venner.

Dermed er det ikke længere en selvfølge, at børn lærer at lege gennem spontane fællesskaber.

– Den leg og dannelse, som før opstod på gaden og boldbanen, sker ikke længere i samme omfang. I dag er det i høj grad i SFO’en, børn lærer at lege og være en del af et fællesskab, siger Lasse Roost Rasmussen, projektleder i Dansk Skoleidræt.

Mere tid giver nye muligheder
Den ekstra tid i SFO giver nye muligheder for at arbejde mere systematisk med leg og bevægelse.

– Tid er en faktor. Det betyder, at man kan opleve lidt mere rytme, få skabt flere traditioner og arbejde mere i dybden. Med mere tid i SFO bliver det nemmere at arbejde med aktiviteter, som bliver iboende hos børnene – altså det med, at kroppen husker de kropslige oplevelser, siger Grethe Sandholm, lektor på VIA University College.

Hun peger samtidig på, at bevægelse har en bredere betydning:

– At prioritere bevægelse betyder rigtig meget for kreativiteten, for fantasien og for, at børnene lærer at se muligheder frem for begrænsninger.

Stort potentiale – men også barrierer
En ny undersøgelse fra Dansk Skoleidræt, der er udarbejdet i forbindelse indsatsen ”Børn i bevægelse i SFO og på fritidshjem”, viser blandt andet, at 76 % af SFO’erne indtænker bevægelse i høj grad, 93 % tilbyder dagligt fri leg og 77 % oplever høj deltagelse.

Men potentialet udnyttes ikke fuldt ud. Manglende personale, tid og faciliteter er de største barrierer.

– Det handler ikke om flere aktiviteter, men om, hvordan hverdagen organiseres. Struktur og tydelige rammer kan gøre en stor forskel for, om flere børn deltager i leg og bevægelse, siger Malene Schat-Eppers.

SFO’en kan noget særligt
Hos BUPL peger man også på, at fritidstilbuddene spiller en nøglerolle.

– SFO-tiden er børns fritid, men også en vigtig arena for fællesskaber og dannelse. Med bedre rammer kan pædagoger bruge bevægelse til at styrke børns sociale fællesskaber og forebygge mistrivsel, ufrivilligt skolefravær og eksklusion. Bevægelse er sjovt, skaber smil og grin – og giver børn lyst til at være sammen, siger Lars Søgaard, medlem af BUPL’s forretningsudvalg.

– Bevægelse skal ikke ske bare for bevægelsens skyld – den skal understøtte børns trivsel, glæde og fællesskaber. Og her kan SFO’en noget helt unikt.

Nyt tema sætter fokus på en overset arena
Med et nyt onlinetema sætter Dansk Skoleidræt nu fokus på SFO’en som en central – men ofte overset – del af børns hverdag. Her samles viden, cases og konkrete redskaber til pædagoger og ledere, der vil styrke arbejdet med leg og bevægelse.

– Vi har en unik mulighed lige nu. Når børn er mere i SFO, har vi også bedre mulighed for at give dem de erfaringer med leg, bevægelse og fællesskab, som mange ikke får andre steder, siger Malene Schat-Eppers.