Forside/Aktivitetsdatabase/Strategi i zoner

Aktivitet

Strategi i zoner

Aktivitetsinformation

Bevægelse i undervisningen

Matematik

Primær formål og fokus

Forståelse og anvendelse

Klassetrin

6. – 7. 8. – 9.

Tid

10 – 20 min. 20 – 30 min.

Gem aktiviteten til
senere
Print aktiviteten

Banen er et stort areal – gerne udendørs eller i en hal/gymnastiksal – som inddeles i 4-6 zoner og markeres med kegler i siden af banen (som i amerikansk fodbold). Eleverne inddeles i par, som samarbejder om at nå rundt i alle zoner.

I hver zone skal eleverne udføre en øvelse fra Fun Skills (se under ”Materialer”), hvor hjernen trænes i krydsbevægelse af højre og venstre hjernehalvdel. Derudover skal eleverne finde facit på et regnestykke ved at anvende to forskellige regnestrategier. De to elever i parret taler sammen om mulige strategier, skriver hver sin strategi ned, som ikke må være den samme. Opgaverne ligger placeret på jorden rundt i zonen.

Inden eleverne går ud, ser de og prøver øvelserne til hver zone på smartboardet eller deres PC´ere.

Klassens elever fordeles ud i zonerne, så der er 2-4 par i hver zone fra starten. Alle par skal rundt til alle zoner, før de er færdige.

Når alle par har løst opgaver i alle zoner, mødes to par og forklarer deres regnestrategier. Hvis de to par har de samme regnestrategier, skal de løse opgaven ved at anvende en helt anden strategi.

 

Materialer

Kegler

Opgaver

PC’ere eller smartboard med Fun Skills videoer

Papir og blyant

Kurv (0)

Din kurv er tom

Subtotal
0 kr.

Søgning