Aktivitet
Landequiz

Landequiz
Formålet er, at eleverne træner deres kendskab til de forskellige lande samt at søge viden i fagbøger.
Hver elev får et A4-papir med et skema, hvor der i øverste række står: land, hovedstad, sprog, indbyggertal, areal, særlige kendetegn. Skemaet skal have det antal rækker, som svarer til det antal lande, der ønskes at arbejde med.
Rundt i klassen, på gangarealet eller i udeområdet placeres små svarkort (må gerne gemmes lidt) med oplysninger om de forskellige lande. Med Island som eksempel laves små svarkort med følgende ord: Island (land), Reykjavik (hovedstad), islandsk (sprog), 325.000 (indbyggertal), 103.000 km2 (areal), geotermisk område (særlige kendetegn).
Eleverne skal bevæge sig rundt i øvelsesområdet, finde svarkortene og indplacere dem i det udleverede svarskema. Hvis eleverne ikke kan indplacere svarene, må de søge efter oplysninger i geografibogen
Materialer
- Svarskemaer – printes på A4-papir
- Svarkort – printes på papir og karton
- Noter til læreren