Fra pilot til fuld skala: Børn i bevægelse på vej til 21 SFO’er

Et nyt skoleår er begyndt – og det samme er næste fase af Dansk Skoleidræts indsats Børn i bevægelse i SFO og på fritidshjem.

Efter en pilotfase i foråret 2026 er udrulningen af indsatsen nu i gang. Hen over skoleåret skal Dansk Skoleidræts konsulenter arbejde sammen med personale og børn i 21 SFO’er fordelt på 10 kommuner om at styrke leg, bevægelse og fysiske fællesskaber i SFO-hverdagen.

Pilotfasen havde netop til formål at afprøve og kvalificere udviklingsforløbet, inden indsatsen fra skoleåret 2026/27 skulle skaleres op.

Med sig i rygsækken har konsulenterne således en evaluering, der peger på flere positive tendenser. 81 procent af de adspurgte medarbejdere vurderer, at indsatsen samlet set har skabt værdi for deres SFO. I interviewene er oplevelsen af forløbet ligeledes generelt meget positiv, og særligt den praksisnære inspiration bliver fremhævet som værdifuld.

– Pilotfasen har vist os, at vi har ramt noget, som giver mening ude i SFO’erne. Ikke mindst kombinationen af faglig refleksion og det at stå midt i praksis sammen med pædagogerne og børnene har vist sig værdifuld. Nu tager vi de erfaringer med videre i næste fase, siger Malene Schat-Eppers, projektleder i Dansk Skoleidræt.

Fra inspiration til ændret praksis
Børn i bevægelse i SFO og på fritidshjem handler ikke alene om at give medarbejderne flere lege til værktøjskassen. Ambitionen er at understøtte udviklingen af en bæredygtig kultur for leg og bevægelse gennem både kompetenceudvikling og arbejde med de strukturer, der former hverdagen i SFO’en.

I pilotfasen indgik blandt andet workshops, praksisforløb med børn og personale og materialer til leg og bevægelse. Forløbene varede fire til seks måneder og blev tilpasset den enkelte SFO’s behov og muligheder.

Evalueringen viser, at arbejdet flere steder allerede har sat sig i den daglige praksis. 60 procent af de adspurgte medarbejdere vurderer, at forløbet har ført til ændringer i deres måde at arbejde med bevægelse på. Knap 70 procent arbejder mindst ugentligt med aktiviteter, de har mødt.

Medarbejderne giver gennem interviews udtryk for, at flere SFO’er har fået bevægelse som et fast punkt på personalemøderne og er begyndt at planlægge mere systematisk, hvor og hvornår leg og bevægelsesaktiviteter skal gennemføres. Flere medarbejdere fortæller, at de er blevet bedre til at reflektere over og sparre med hinanden om deres praksis.

– Det vigtige er, at arbejdet ikke stopper, når vi kører hjem. Når bevægelse kommer ind på ugeplanen og personalemødet, og medarbejderne selv begynder at udvikle og tilpasse legene, er der mulighed for, at det bliver en del af SFO’ens kultur frem for en aktivitet, der kommer udefra, siger Malene Schat-Eppers.

Børnene tager selv legen videre
De positive erfaringer handler ikke kun om personalets arbejde.

I interviewene fortæller medarbejdere, at flere børn bliver trygge ved at deltage i fælles lege og bevægelsesaktiviteter. Særligt stille og usikre børn opleves nogle steder at deltage mere. Medarbejderne fortæller også, at børnene fortsætter lege, der er blevet sat i gang, og selv tager initiativ til at igangsætte og udvikle lege fra forløbet.

Også de praksisnære besøg får gode vurderinger. Mere end 85 procent vurderer, at de har været værdifulde. Her kommer Dansk Skoleidræts konsulenter ud i SFO’en og arbejder med konkrete lege sammen med børn og personale.

Evalueringen peger på, at pædagogernes egen deltagelse er vigtig. Når de oplever legene på egen krop og ser, hvordan aktiviteter kan justeres og faciliteres, føler de sig bedre klædt på til selv at bruge dem i hverdagen.

Erfaringerne justerer den næste fase
Pilotfasen har også givet viden om, hvad der skal prioriteres, når indsatsen nu vokser.

Evalueringen peger blandt andet på, at workshops og afprøvning i praksis med fordel skal ligge tæt på hinanden, så ny viden hurtigt bliver omsat til handling. Samtidig er det vigtigt at involvere hele personalegruppen, skabe en god rytme mellem aktiviteterne og give ledelsen en tydelig rolle i arbejdet med at forankre indsatsen.

Erfaringerne viser også, at forløbene skal tilpasses den enkelte SFO. Små og store SFO’er har forskellige behov, og udvikling af en bevægelseskultur kræver både tid, opfølgning og lokalt ejerskab.

Udrulningen er begyndt og fortsætter hen over skoleåret. Her skal Dansk Skoleidræts konsulenter arbejde tæt sammen med personale og børn om at omsætte erfaringerne fra pilotfasen til den enkelte SFO’s hverdag. Fokus er både på konkrete lege og bevægelsesaktiviteter og på de pædagogiske greb og strukturer, der kan gøre leg og bevægelse til en naturlig og bæredygtig del af fritidstilbuddet.

– Nu ved vi langt mere om, hvad der skaber værdi i et forløb, og hvad vi skal være særligt opmærksomme på. Den viden tager vi med ud i de 10 kommuner. Samtidig skal forløbene fortsat tage afsæt i den enkelte SFO, for der er stor forskel på både børn, personale, organisering og fysiske rammer, siger Malene Schat-Eppers.