Aktivitet
Yogaudfordringen

Yogaudfordringen
Formålet er, at eleverne skal være opfindsomme og arbejde med kropsbevidsthed og koncentration igennem yoga.
- Eleverne fordeler sig ud i rummet og underviseren skal nu udfordre dem i yogastillinger og -bevægelser.
- Nævn bl.a. en yogastilling, som eleverne har lært, eller sig en kendt ting, dyr, el.lign., fx ”bordet”, som de selv skal forstille sig, hvordan kunne se ud. Underviseren kan også udfordre eleverne ved kun at sige regler for deres stilling/bevægelse, fx ”Jeg udfordrer dig til at lave en yogastilling, hvor du har begge hænder i gulvet” eller ”Jeg udfordrer dig til at lave en yogaøvelse, der kræver, at din balance bliver brugt”.
- I takt med at underviseren giver flere og flere regler, bliver elevernes kreativitet større og større. Efter hver udfordring kan I måske sætte de stillinger sammen, som I har lavet, til jeres egen yogaserie.
Denne leg er en del af projektet Frittersport