Aktivitet
Tog, sporskifter og systemfejl

Tog, sporskifter og systemfejl
Formålet er, at eleverne får bevæget sig på en sjov måde.
- De er tre på hvert hold, to tog og én sporskifter.
- Det gælder om at holde styr på sine to tog, inden for et afgrænset område. Togene holder armene i en ret vinkel i albuerne og køre armene rundt i cirkler. Sporskifteren skal styre sine tog, udenom de andre tog og holde dem indenfor området.
- Togene kan både have åbne og lukkede øjne. Det er ikke en fangeleg. Man skifter roller efter noget tid.
Systemfejl!
- Der vælges et hold, som nu er blevet til en systemfejl.
- De to, der går rundt som tog på banen, skal ryste med hænderne ud til siden, som om de fik stød. De går rundt i samme tempo som de andre tog. Den sidste på holdet er systemfejlens hovedmand, og skal styre sine to fejltog rundt.
- Når et almindeligt tog bliver ramt af et fejltog, går det i stå og kan ikke køre mere (sætter sig ned i hug). Toget skal repareres af sin sporskifter, som hjælper toget tilbage på skinnerne (man hjælper sin makker op, og former armene, så toget bliver køreklart igen!).
Materialer
- Ingen
Denne leg er god til Legepatruljen