Alle dem med…

Alle dem med…
Formålet er, at eleverne forholder sig til faglige udsagn mens der er et motorisk fokus på snurre og dreje.
- Eleverne placerer sig i en rundkreds eller stiller sig ved deres stole.
- De har fået en seddel med fx en vokal/konsonant.
- Underviseren siger nu fx ”Alle dem med et rødt bogstav (vokal) drejer rundt om sig selv fem gange” eller ”Alle dem der har et bogstav, som indgår i HUS, laver en kolbøtte”, hvorefter alle de elever, der har et bogstav, som passer til udsagnet, følger kommandoen.
Aktiviteten har fokus på øvelse i opmærksomhed, bevægelse og faglig refleksion. Aktiviteten skaber høj deltagelse, fordi alle elever hele tiden skal lytte og vurdere, om udsagnet passer til deres kort.
Legen kan let varieres med forskellige bevægelser og faglige temaer, så den passer til klassens niveau. På den måde kan den bruges som både opvarmning, pauseaktivitet eller som del af et læringsforløb.
Forslag til fagligt fokus
- Matematik: Tal (lige og ulige), geometriske former, klokken, resultat.
- Sprogfag: Bogstaver (vokal/rød og konsonant/sort, store og små, eget navn), ord, ordklasser.
- Diverse: Farver, årstid, dyr, (fødsels)datoer.
Motoriske variationer
- Kravle under eller over bordet.
- Klappe foran kroppen, bagved kroppen, under benet, over hovedet.
- Hoppe på et/to ben.
Materialer
- Kort med fx bogstaver delt i røde og sorte farver, eller tal.
