Forside/Aktivitetsdatabase/Balance/kropsspænding (i små grupper)

Aktivitet

Balance/kropsspænding (i små grupper)

Aktivitetsinformation

Idrætsfaget

Kropsbasis

Øvrig Skoletid

Bevægelsesbånd SFO

Primær formål og fokus

Koordination Motorik Tillid og samarbejde

Klassetrin

0. – 1. 2. – 3.

Tid

1 – 10 min. 10 – 20 min.

Gem aktiviteten til
senere
Print aktiviteten

Balance/kropsspænding (i små grupper)

Eleverne øver i denne aktivitet deres motorik i mindre grupper. Der arbejdes med fire niveauer inden for balance og kropsspænding.

Eleverne går sammen i små grupper og følger underviserens instruktioner:

Niveau 1: 5 personer

  • Stå tæt sammen i en rundkreds med hinanden i hænderne. I skal kigge på hinanden. Prøv nu at læne jer tilbage, så I får strakte arme. Prøv det nogle gange.
  • Stå tæt sammen i en rundkreds med hinanden i hænderne. I skal kigge ud af kredsen. Prøv nu at læne jer fremad, så I får strakte arme. Prøv nogle gange.
  • Stå i en rundkreds med hænderne løftet op til skuldrene. Pres hænderne mod hinanden. Prøv at gå så langt bagud med fødderne som muligt, uden at I mister håndkontakten og balancen.

Niveau 2: 3 personer

  • Gruppen sidder på numsen i en lille kreds og holder hinanden i hånden. Fødderne løftes op i luften og rører hinanden i midten.

Niveau 3: 5 personer

  • A ligger på ryggen og gør sig helt stiv, de andre i gruppen forsøger at rejse ham/hende op. Husk at bytte.

Niveau 4: 3 personer

  • A står i midten og er modtager, mens B og C laver hver en balance op ad A.

Materialer

  • Ingen

Denne leg er en del af projektet Frittersport

Søgning