Forside/Aktivitetsdatabase/Balance Lucia

Aktivitet

Balance Lucia

Aktivitetsinformation

Bevægelse i undervisningen

Brain breaks

Primær formål og fokus

Koncentration og opmærksomhed

Klassetrin

0. – 1. 2. – 3. 4. – 5. 6. – 7. 8. – 9.

Tid

1 – 10 min.

Gem aktiviteten til
senere
Print aktiviteten

Balance Lucia

Aktiviteten kræver, at underviseren guider eleverne igennem trinnene undervejs.

Alle elever skal i løbet af aktiviteten hele tiden have en bog, ærtepose eller andet med vægt liggende på hovedet uden at tabe genstanden.

Underviseren guider eleverne gennem disse trin:

  • Sid på din stol og placér en bog på hovedet. Træk vejret roligt, mens du forsøger at rejse dig op, uden at bogen falder ned. Gå rundt mellem hinanden. Du må gerne orientere dig/kigge rundt i lokalet for ikke at gå ind i de andre.
  • Fortsæt med at gå rundt. Placér nu hænderne i dit synsfelt foran dig. Hold hele tiden blikket rettet mod dine hænder, mens du fortsætter med ikke at gå ind i nogen eller tabe bogen.
  • Registrér dine hænder: Hvordan ser dine fingre ud? Er nogle mere skæve end andre? Har du lidt beskidte negle i dag? Hvordan ser linjerne ud inde i din håndflade? Osv.
  • Sænk hænderne ned langs siderne. Hav blikket rettet lige ned i jorden foran dig og forsøg ikke at kigge op, mens du fortsat balancerer bogen på hovedet og ikke går ind i nogen. Registrér din vejrtrækning. Er den hurtig og overfladisk eller rolig og dyb? Kommer dine indåndinger helt ned i maven, der spiler sig ud, eller bliver den oppe i brystkassen? Læg mærke til, hvordan dine skridt bliver roligere i takt med, at dit åndedræt bliver roligere.
  • Fortsæt med at trække vejret roligt. Hold fortsat blikket rettet ned. Gå stille tilbage til din stol, sæt dig langsomt ned og fjern til sidst bogen fra toppen af dit hoved.

Materialer

  • En bog, ærtepose eller andet med vægt til alle elever

Søgning