Aktivitet

Digterstafet

Aktivitetsinformation

Bevægelse i undervisningen

Dansk

Primær formål og fokus

Analyse og refleksion Diskussion og vurdering Forståelse og anvendelse

Klassetrin

6. – 7. 8. – 9.

Tid

20 – 30 min.

Gem aktiviteten til
senere
Print aktiviteten

Digterstafet

Opgave/Mission: Grupperne skal skrive et digt. 

En bane sættes op med endekegler eller skridtes af. Underviseren og eleverne placerer sig efterfølgende i hver sin ende af banen. På et startsignal løber den forreste elev fra hver gruppe hen til underviseren. Underviseren giver hver af dem første ledetråd til digtets komposition, og de løber med ledetråden i hånden tilbage til gruppen – som har papir og blyant klar. Her videregiver eleven ledetråden/oplysningen til gruppen. Næste elev i rækken løber nu ud til læreren og får en ny oplysning om digtets “komposition”, og sådan fortsættes der, indtil sidste oplysning er hentet. Sidste oplysning lyder: “Skriv nu digtet!”.

Eksempler på oplysninger og regler for digtets komposition:
Der skal være 3 strofer.
Hver strofe består af 5 linjer.
Der er enderim i linje 1-2.
Der er enderim i linje 3-4.
Linje 5 afsluttes ens i alle strofer.
Ordet “…” skal indgå.
Ordet “jeg” skal indgå.
Der skal være tillægsord i hver strofe.
Der skal indgå billedsprog.
“Skriv nu digtet!”

Underviseren holder styr på, at grupperne får de samme oplysninger, også selvom der måtte være forskel på hastigheden for de enkelte. Underviseren kan også nedskrive oplysningerne på papir til hver enkelt gruppe, så de ved hver omgang får en ny lap med hjem til gruppen. Første udgave kræver mere hukommelsesmæssigt af grupperne. Når opgaven er løst/tiden er gået, læser hver gruppe deres digt op.

I en fælles snak eller diskussion af de enkelte digte på klassen italesættes det, om kriterierne for digtets komposition er overholdt og opfyldt.

Materialer

  • Papir og skriveredskab til hver gruppe

Søgning