Aktivitet
Elementarpartikler – hvad kan det blive til?
Elementarpartikler – hvad kan de blive til?
Eleverne deles i grupper á ca. seks. Derefter finder to seksmandsgrupper sammen og skal ”dyste mod hinanden”. Hver gruppe får udleveret et svarark samt det periodiske system, som de kan søge hjælp ved undervejs. Til hver runde skal grupperne bruge tre elever. De tre elever skal nu hver især vælge én rolle som en af de tre elementarpartikler (proton, neutron eller elektron).
Proton – form et plus foran ansigtet med armene.
Neutron – stå med armene ned langs siden og se helt neutral ud i ansigtet.
Elektron – tag armene ud til siden og form dermed et stort minus.
De tre elever løber ind i midten og mødes med tre elever fra den gruppe, de ”dyster” mod. De er nu i alt seks elementarpartikler samlet. De får nu ca. 20 sekunder til at huske, hvor mange af hver elementarpartikel, der er samlet. Derefter løber de tilbage til deres gruppe og noterer deres svar på svararket. Derefter står tre nye elever klar fra hver gruppe til næste runde.
Materialer
- Det periodiske system til hver gruppe.
- Svarark til hver gruppe.