Aktivitet
Floorball
Floorball
Formålet er, at eleverne får en god oplevelse med floorball, samt kendskab til spillet. Derudover udvikler de deres samarbejdsevner.
To hold med 6 spillere på hvert hold – en målmand og 5 markspillere. To mål eller kegler til at markere målene, stave og bolde. Banen er typisk en halv håndboldbane.
Spillet sættes i gang med face off ved midten. En face off foregår ved, at en spiller fra hvert sit hold står over for hinanden på hver sin side af midten. Dommeren sætter spillet i gang ved at kaste/slippe bolden midt mellem de to spillere, som så skal kæmpe om bolden. Øvrige spillere skal stå minimum to meter væk.
Særlige regler for spillet:
- Kropskontakt er ikke tilladt.
- Staven må aldrig løftes over hoftehøjde.
- Det er ikke tilladt at slå, løfte eller låse modstanderens stav.
- Det er ikke tilladt at kaste med staven efter bolden.
- Man må ikke gribe eller heade til bolden.
- Det er ikke tilladt at aflevere eller score med foden.
Alle forseelser, der indebærer fare for modspillere, udløser straffe. Ved grove regelovertrædelser gives rødt kort for resten af kampen. En erstatningsspiller må indsættes.
Ved scoring gives bolden op ved midten eller ved face off. Der må spilles bag om målene. Hvis et hold skyder bolden uden for banen, sættes spillet i gang med slag fra modstanderhold ved sidelinjen.
Materialer
- Hockey-/floorball-stave.
- Hockey-/floorball-bold.
- Små mål eller kegler.