Gæt og grimasser med bibelhistorier
Gæt og grimasser med bibelhistorier
Formålet er, at eleverne får kendskab til og bliver nysgerrige på de forskellige bibelhistorier.
Klassen inddeles i grupper af fire-seks elever. Hver gruppe får et sæt kort med bibelhistorier. Kortene lægges med skriften nedad ca. fire meter fra, hvor gruppen står. De skal stå ved siden af hinanden som i en stafet.
Den forreste i gruppen løber op og vender et kort og mimer bibelhistorien ud fra titel og hjælpeord. De andre forsøger at gætte bibelhistorien. Når den er gættet, tager de kortet med tilbage, og den næste i gruppen løber. Aktiviteten forsætter, indtil der ikke er flere kort tilbage.
Materialer
- Print arbejdsarket ”Gæt og grimasser” og klip ud, så hver gruppe har et sæt kort.
Variation og deltagelsesmuligheder
- Når eleverne har lavet aktiviteten én gang, kan de eventuelt selv finde på flere bibelhistorier og lave aktiviteten igen eller gemme dem til næste undervisningsgang.
- Eleverne kan løbe op i par og mime sammen for mere tryghed.
- I kan finde på andre måder, hvor eleverne bevæger sig hen til kortene på, fx gennem nogle forhindringer, rulle på gulvet, lave svømmebevægelser mm.
- Når eleverne har mimet og gættet, skal de placere kortet ift. om det er fra det nye eller gamle testamente.