Aktivitet

Go go

Aktivitetsinformation

Bevægelse i undervisningen

Matematik

Primær formål og fokus

Analyse og refleksion Forståelse og anvendelse Puls og styrke

Klassetrin

6. – 7. 8. – 9.

Tid

20 – 30 min.

Gem aktiviteten til
senere
Print aktiviteten

Go go

Formålet er, at eleverne træner at gennemføre og præsentere statistiske undersøgelser og anvende statistiske begreber til beskrivelse, analyse og fortolkning af data. Eleverne træner at undersøge tilfældighed og chancestørrelser gennem eksperimenter.

Eleverne deles op i små grupper. Grupperne slår på skift med terningen, og de skal ved opgavens slutning have slået henholdsvis 1, 2, 3, 4, 5 og 6.
De skal derefter udføre de forskellige bevægelsesøvelser, enten på en given tid (fx 10 sekunder) eller distance (15 m).

Efter hver øvelse noteres hver elevs resultater i en af flg. ”discipliner”:

  • Hvor mange gadedrengehop skal hver elev bruge for at komme de 15 m?
  • Hvor lang tid tager det hver elev at tilbagelægge de 15 m i fx krabbegang?
  • Hvor langt kan hver elev nå på 10 sekunder i fx hinkehop?

Øvelsen kan med fordel fortsætte, så eleverne når samme post flere gange. Når alle har udført den udvalgte øvelse i alle seks bevægelsesarter, sætter hver gruppe sig sammen og regner deres resultater ud fra:

  • Hvor mange gadedrengehop bruger gruppen i gennemsnit på 15 m?
  • Hvor lang tid bruger gruppen i gennemsnit på at tilbagelægge de 15 m i fx krabbegang?
  • Hvor langt kunne gruppen i gennemsnit nå på 10 sekunder i fx hinkehop?

Når grupperne har regnet hver deres resultater ud, skal hele klassens resultater lægges sammen og beregnes. Snak til sidst om sandsynlighed for, at to piger eksempelvis har to eller tre ens resultater.

Materialer

  • Bevægelsesterning eller almindelig terning med bevægelseskort.
  • Bolde.
  • Målebånd.
  • Stopur (eller mobiltelefon).

Søgning