Aktivitet
Hjørneleg

Hjørneleg
Formålet er, at skabe trivsel blandt eleverne med inddragelse af bevægelse, som eleverne selv kan være medbestemmende på.
Antal deltagere
Minumum fem
Opstilling
- Banen markeres som en firkant med et dyrekort i hvert hjørne.
- Sæt en kegle i midten af dyrekortene.

Beskrivelse
- En elev stiller sig i midten, og tæller højt til ti med lukkede øjne.
- Resten af eleverne placerer sig ved dyrekortene.
- Når eleven i midten har talt til ti, peger eleven på et hjørne og åbner øjnene. Det gælder om for den, der tæller at lytte godt efter, hvor de andre stiller sig, mens de andre elever skal bevæge sig musestille.
- Eleverne i det hjørne der peges på, skal nu bevæge sig som deres dyr ind og til den, der står i midten. Giv eventuelt en highfive.
- Eleven i midten lukker igen øjnene, tæller til ti. Imens bevæger resten sig rundt og placerer sig ved et dyrekort.
- Efter tre runder kommer en ny elev i midten.
Materialer
- Kegler
- Dyrekort
Variationer og deltagelsesmuligheder
- Legen kan også laves uden dyrekort, hvor hjørnerne får numrene en–fire. Når der er talt til ti, kalder eleven i midten et hjørne, fx ”Hjørne tre”, og de elever, der står dér, udfører ti gentagelser af en valgt øvelse – fx sprællemænd.
- Legen kan også laves i et klasselokale, hvor hjørnerne er lokalets hjørner.
- Man må ikke stå i det samme hjørne to gange i træk. På den måde skal eleverne bevæge sig i hver runde.
- Prøv at tælle til 10 hurtigt eller langsomt. Det gør noget ved tempoet, som de andre skal flytte sig i.
- Find selv på nye dyr eller bevægelser til hjørnerne. Det kan fx være hund, ko, mus og dinosaur eller englehop, mavebøjninger og sqaut.
- Dem der står i det hjørne, der bliver valgt dør. De kan enten stå i midten eller uden for banen. Man dør også, hvis man ikke når hen til hjørnet, inden eleven har talt til 10. Når der er seks personer tilbage, må der kun stå to i hvert hjørne. Når der er fire personer og under tilbage, må der kun stå én i hvert hjørne. De døde kan lave nogle andre bevægelser eller lege imens.
Denne leg er en del af projektet Legespecialisterne, og også god til Legepatruljen.