Forside/Aktivitetsdatabase/Hop, løb, mærk – forstå din puls

Hop, løb, mærk – forstå din puls

Aktivitetsinformation

Klassetrin

0. – 1.2. – 3.4. – 5.6. – 7.

Bevægelse i fag

BevægelseskløverenNatur/teknologi

Tid

20 – 30 min.

Gem aktiviteten til
senere
Print aktiviteten

Hop, løb, mærk – forstå din puls

Formålet er, at eleverne får indsigt i, erfaringer med og sprog omkring, hvordan bevægelse påvirker kredsløbet. 

Der startes med en dialog om puls – hvad betyder puls, og hvordan måles den?  

Pulsen kan tages på siden af halsen eller på indersiden af håndleddet med to fingre (pege- og langfinger), men det kan være svært for mange jo yngre de er. Målet med denne øvelse er, at eleverne mærker, at pulsen stiger gennem et øget antal ”slag” jo mere de arbejder.  

  1. Eleverne skal herefter ud at bevæge sig på forskellige måder, hvor de mellem hver øvelse skal mærke/tage pulsen. Eksempler herpå kunne være at lade dem starte med mavebøjninger, da pulsen alt andet lige vil falde, når blodsøjlen fordeles over en større understøttelsesflade. Herefter kunne de lave sprællemænd og afslutningsvis løbe, startende med at lunte og sluttende med fuld fart. Husk at tage pulsen igen umiddelbart efter hver aktivitet, så eleverne oplever, hvordan rytmen ændres undervejs.  
  2. Eleverne får hver især eller i par udleveret arbejdsarket ”Kroppen i arbejde”. Nu skal de skrive/tegne alt det på figuren, som de oplevede, der skete i deres krop, da de begyndte at bevæge sig, og intensiteten blev højere og højere.   
  3. Fælles afrunding hvor I samler op på det, eleverne har skrevet/tegnet. 

Materialer 

Variation og deltagelsesmuligheder  

  • Hvis der ikke er så meget tid, kan man nøjes med at have fokus på pulsen og springe arbejdsarket over. 
  • Eleverne kan starte med at gætte, hvad deres puls vil være i de forskellige aktiviteter og derefter afprøve, hvor gode gæt de er kommet med. Snak om eventuelle forskelle mellem deres gæt og resultater. 

Søgning