Aktivitet
Hulahop rundkreds
Til denne øvelse skal der bruges en hulahopring. Klassen stiller sig i en rundkreds med hinanden i hænderne. Hulahopringen placeres mellem 2 personer på deres arme/hænder. Eleverne skal nu samarbejde om at transportere hulahopringen rundt, uden at kredsen brydes. Hulahopringen må ikke berøres med tænderne. Hvis kredsen brydes, skal man starte forfra. Man aftaler, hvor mange gange ringen skal gå rundt.
Denne leg er en del af projektet Frittersport og er også god til Legepatruljen.