Forside/Aktivitetsdatabase/Hvilket land er det rigtige?

Aktivitet

Hvilket land er det rigtige?

Aktivitetsinformation

Bevægelse i undervisningen

Geografi

Primær formål og fokus

Diskussion og vurdering

Klassetrin

6. – 7. 8. – 9.

Tid

10 – 20 min.

Gem aktiviteten til
senere
Print aktiviteten

Placér samme antal kegler som antallet af elever rundt i lokalet. I kan evt. skifte kegler ud med f.eks. drikkedunke, sko, stole eller lignende. Aktiviteten går ud på, at eleverne får tre svarmuligheder til et fagligt spørgsmål, de endnu ikke kender. Når de får spørgsmålet stillet, skal de stille sig ved den kegle, som de mener repræsenterer det rigtige svar. 

  

Eleverne går rundt blandt hinanden. Underviseren siger nu ”svar 1 – USA” (fra nedenstående eksempel), hvorefter hver elev skal stille sig ved én af keglerne. Der må kun stå én elev ved hver kegle. Den kegle de stiller sig ved, repræsenterer nu svar 1, i dette tilfælde USA. 

 

Eleverne går igen rundt blandt hinanden. Underviseren siger nu ”svar 2 – Polen”, hvorefter hver elev stiller sig ved en ny kegle. Denne kegle vil være en anden elevs første kegle, men der må altså stadig kun stå én elev ved hver kegle ad gangen. 

 

Eleverne går endnu en gang rundt blandt hinanden. Underviseren siger ”svar 3 – Danmark”, hvorefter hver elev stiller sig ved en tredje kegle. Denne kegle vil være andre elevers kegle et og to. 

 

Eleverne går en sidste gang rundt blandt hinanden. Underviseren stiller nu et spørgsmål/fakta (se eksempel), hvorefter hver elev skal stille sig ved den af sine tre kegler, som han/hun mener er det rigtige svar på spørgsmålet. 

 

Hvis alle elever mener, at svaret er det samme, vil de alle stå alene ved en kegle. Hvis to eller flere elever står ved samme kegle, er det fordi de har valgt forskellige svar. I dette tilfælde skal eleverne (gerne hele klassen) argumentere for, hvorfor de tror eller mener, deres svar er det korrekte. 

 

Eksempel: 

Svar 1: USA 

Svar 2: Polen 

Svar 3: Danmark 

 

Spørgsmål/fakta: Indbyggertallet er ca. 332 millioner. (Korrekt svar: USA) 

 

Se arbejdsark for flere eksempler. Spørgsmålet henviser til de tre udvalgte svar. Eleverne skal derfor tage stilling til, hvilket af de tre nævnte lande der er det korrekte svar. Der kan altså godt være andre lande, som ikke er nævnt som svarmulighed, der også kan være korrekte eller mere rigtige. 

 

Materialer:

  • Arbejdsark
  • Samme antal kegler som elever (eller andet som kan markere en position). 

Søgning