Aktivitet
Jæger, hare, mur
Jæger, hare, mur
Der laves en firkantet bane, hvor to hold står i hver sit hjørne af banen (ikke diagonalt). Én deltager fra hvert hold løber langs kanten af banen, indtil de mødes overfor hinanden. De to børn vender ryggen til hinanden, tæller ”1-2-3-nu” og vender sig om mod hinanden og viser enten en hare (hænderne op som ører), en mur (armene ud til siden) eller en jæger (skyder med pistoler).
Jæger vinder over haren, haren vinder over muren, og muren vinder over jægeren. Taberen træder til siden, og går tilbage i køen bag sit hold, mens vinderen løber videre på banen, frem mod modstanderholdet. Den næste fra det tabende hold løber frem og dyster mod modstanderen, når de mødes.
Et hold har vundet, når én af deres deltagere er kommet hele vejen igennem banen, og ud ved modstanderholdet.
Materialer
- Evt. kegler til at markere banen .
Denne leg er god til Legepatruljen.