Forside/Aktivitetsdatabase/Jagten på påskeæg

Jagten på påskeæg

Aktivitetsinformation

Klassetrin

0. – 1.2. – 3.4. – 5.6. – 7.8. – 9.

Brain Breaks

Puls og styrkeKoncentration og opmærksomhed

Øvrig skoletid

BevægelsesbåndPower 0.-3.PULS 6.-9.SFO

Tid

1 – 10 min.

Gem aktiviteten til
senere
Print aktiviteten

Jagten på påskeæg

Formålet er at give børnene positive oplevelser med bevægelse.

Børnene står parvis over for hinanden i en rundkreds, hvor det ene af børnene danner en yderkreds, og det andet barn danner en inderkreds. Inde i midten af kredsen placeres x antal påskeæg/ærteposer.

På en kommando starter børnene i yderkredsen med at løbe en omgang rundt om inderkredsen. Når de kommer tilbage til egen makker, skal de kravle gennem makkerens ben (stående i inderkredsen) ind i midten, hvor de skal forsøge at fange et påskeæg og placere sig foran deres egen makker, som herefter bliver yderkredsen. Herefter skal makkeren, som står i yderkredsen, gøre det samme. Vigtigt at der er enighed om, hvilken vej rundt der løbes i rundkredsen.

Når alle har styr på legen, kan antallet af ærteposer reduceres alt efter, hvordan målgruppen har det med konkurrence. Det er vigtigt, at flere børn ikke får en ærtepose for ikke at ekskludere enkelte børn. De børn, der ikke får fat i en ærteposer, kan få til opgave fx at løbe ud og klappe en væg eller lign., inden legen fortsættes.

Materialer

  • Ærteposer

Variationer og deltagelsesmuligheder

  • I stedet for at kravle gennem benene på hinanden, kan makkeren lave en bro med den ene arm, som makkeren skal under på vej ind i midten.
  • Tag flere ture og skift gerne makker undervejs ved, at alle børnene i inderkredsen går til højre eller venstre.
  • I stedet for at jagte ærteposer kan der med fordel laves forskellige øvelser inde i midten, som f.eks. at lave highfive eller armkroge med fem forskellige kammerater. Et socialt alternativ til konkurrence elementet.

Denne leg er en del af indsatsen Børn i bevægelse i SFO og fritidshjem

Søgning