Aktivitet
Kan vi det? – uden lyd!
Kan vi det? – uden lyd!
Formålet er, at eleverne får løst forskellige opgaver i fællesskab udelukkende ved at kommunikere med kropssprog, dette kan bidrage til at styrke elevernes samarbejde og tillid til hinanden.
Klassen får en opgave og må IKKE tale sammen, mens opgaven løses i fællesskab.
Eksempler:
- Stil jer på række efter alder, fødselsdagsmåneder eller højde.
- Placer jer i klassens hjørner ud fra øjenfarve, hårfarve eller farver på tøjet.
- I skal kun røre gulvet med 15 fødder og 13 hænder osv.
- Bestemte bevægemønstre; der må kun danses eller kravles.
- Lytte til og følge instrukser; ”find jeres plads, en af gangen, I skal lave et hop ved jeres plads og gå ind fra venstre side”.