Forside/Aktivitetsdatabase/Kast med verden

Aktivitet

Kast med verden

Aktivitetsinformation

Bevægelse i undervisningen

Geografi

Primær formål og fokus

Analyse og refleksion

Klassetrin

6. – 7. 8. – 9.

Tid

10 – 20 min.

Gem aktiviteten til
senere
Print aktiviteten

Eleverne inddeles i grupper af fem elever. Hver gruppe repræsenterer et kontinent (Asien, Afrika, Nordamerika, Sydamerika, Antarktis, Europa, Oceanien). 

 

Variation 1: Hver gruppe får udleveret et kasteredskab, f.eks. en bold, og stiller sig i en rundkreds. Eleven, der står med bolden, siger et land fra gruppens kontinent, kaster bolden til en anden i rundkredsen, som siger et nyt land og derefter kaster bolden videre. Kan man ikke nævne et nyt land eller nævnes et forkert land, må gruppen gerne hjælpe. 

Eksempel: (Sydamerika) ”Columbia” –> ”Brasilien” –> ”Uruguay”, osv. 

 

Variation 2: Hver gruppe får udleveret et kasteredskab, f.eks. en bold, og stiller sig i en rundkreds. Eleven, der står med bolden, siger et land fra gruppens kontinent, kaster bolden til en anden i rundkredsen, som siger hovedstaden i dette land samt et nyt land og kaster derefter bolden videre. Kan eleven ikke hovedstaden, må gruppen hjælpe. Hvis ingen i gruppen kan svare, må man søge hjælp på nettet. 

Eksempel: (Sydamerika) ”Columbia” –> ”Bogotá, Brasilien” –> ”Brasília, Peru” –> ”Lima, Uruguay”, osv.  

 

Variation 3: (Her deles eleverne IKKE i kontinenter). Hver gruppe får udleveret et kasteredskab, f.eks. en bold, og stiller sig i en rundkreds. Eleven, der står med bolden, siger en information, f.eks. et land, et gadenavn, en seværdighed eller andet, og kaster bolden til en anden i rundkredsen. Denne elev skal sige noget, som kobler sig til denne information og kaster dernæst bolden videre. Der bygges altså konstant videre på den sidstnævnte information. 

Eksempel: ”Spanien” –>` ”Tyrefægtning” –> ”Rød” –> ”Dannebrog” –>”Danmark” –> ”København” –> ”Den lille havfrue” –> ”H. C. Andersen”, osv. 

 

Materialer: 

  • Bolde eller andre kasteredskaber, fx en aviskugle. 
  • En computer eller smartphone pr. gruppe. 

Søgning