Aktivitet
Kastegolf – Plus og minus
Fordel 9 hulahopringe eller andet, som kan bruges som huller, rundt omkring på jeres udeområde. Eleverne går sammen parvis og skiftes til at kaste og notere. Hvert par får en kastegenstand (ærtepose, tennisbold el.lign.) og starter tilfældigt ved et af de 9 huller. Det handler om at komme fra hul til hul på færrest mulige kast, og der noteres på scorekortet, hvor mange kast eleverne har brugt pr. hul.
Eksempel: elev 1 starter ved hul 5 og skal nu til hul 6 med færrest kast. Elev 1 rammer i hul 6 på fjerde kast, og elev 2 noterer derfor 4 (de yngste kan sætte 4 streger) under hul 6 på scorekortet og er nu klar til at forsætte til hul 7, hvor de bytter roller. Sådan fortsættes, til alle par været rundt ved alle 9 huller.
Tilbage i klassen skal hvert par nu til at arbejde med deres scorekort. Her skal de bl.a.:
- Hvis de har sat streger, få dem omskrevet til tal.
- Se, hvor mange 10’er venner de kan danne ud fra deres scorekort.
- Udregne, hvor mange kast de har brugt i alt.
- Udregne forskellen på det hul med færrest og det hul med flest kast.
- Finde ud af, hvor mange kast de brugte på hul 1-4 ift. på hul 5-9.
- Udregne, hvor mange kast de er fra at være det par med færrest kast i klassen.
- Udregne, hvor mange kast de er fra at være det par med flest kast i klassen.
- Sortere deres scorekort fra mindste- til størsteværdi.
- … (find meget gerne selv på andre)
Materialer:
- 9 hulahopringe el.lign. som kan bruges som huller.
- En kastegenstand til hvert par.
- Scorekort (kastegolf)