Forside/Aktivitetsdatabase/Kinesisk rundbold

Aktivitet

Kinesisk rundbold

Aktivitetsinformation

Idrætsfaget

Boldbasis og boldspil

Øvrig Skoletid

Bevægelsesbånd Frikvarter SFO

Primær formål og fokus

Koncentration og opmærksomhed Koordination Trivsel

Klassetrin

0. – 1. 2. – 3. 4. – 5.

Tid

10 – 20 min. 20 – 30 min.

Gem aktiviteten til
senere
Print aktiviteten

Kinesisk rundbold

Alle deltagerne stiller sig i en stor rundkreds, med ca. 1,5 meters afstand til sidepersonen. Start med at have én bold.

Én person starter med at kaste bolden videre til personen ved siden af, som også kaster til personen ved siden af, indtil bolden er hele vejen rundt i kredsen. Hvis en person ikke griber bolden, skal han/hun samle bolden op og aflevere bolden til den person, som han/hun skulle have kastet videre til, og derefter løbe hele vejen rundt om rundkredsen. Samtidigt skal de, der er tilbage i rundkredsen, forsøge at kaste bolden hele vejen rundt i rundkredsen, inden personen, der løber, er nået tilbage på sin egen
plads. Hvis personen, der løber, ikke når tilbage, skal han/hun løbe en runde mere, og sådan fortsætter man til maksimalt tre omgange. Hvis personen, som løber, når tilbage på sin egen plads inden bolden, kaster personen bare bolden videre til den næste person.

Antal

  • Ca. 10-12 deltagere pr. cirkel

Materialer

  • Bolde i forskellige størrelser, former og farver. Evt. ærteposer.

Variationer og deltagelsesmuligheder

  • Prøv at sætte gang i flere bolde på én gang. Boldene skal have forskellige farver, så man kan se, hvilken bold man skal indhente.
  • Prøv med bolde i forskellige størrelser.
  • Der må gerne være flere, der løber på samme tid.

Denne leg er god til Legepatruljen.

Søgning